Politi-anmeldelse: Dansk kvinde voldtaget på ferien

En ung dansk kvinde blev tidligt mandag morgen voldtaget på et hotel i den tyrkiske ferieby Alanya

En dansk kvinde anmeldte mandag en voldtægt, som skulle have fundet sted her på Hotel Titan Garden umiddelbart vest for Alanya i Tyrkiet. (Foto fra Google Earth)
En dansk kvinde anmeldte mandag en voldtægt, som skulle have fundet sted her på Hotel Titan Garden umiddelbart vest for Alanya i Tyrkiet. (Foto fra Google Earth)

En dansk kvinde i starten af tyverne blev tidligt mandag morgen voldtaget under en ferie i Tyrkiet, erfarer ekstrabladet.dk.

Voldtægten fandt sted på Hotel Titan Garden, som fem kilometer vest for ferieparadiset Alanya.

Den unge kvinde er på ferie med rejseselskabet Sunweb.

- Jeg kan bekræfte, at der er blevet anmeldt en voldtægt, og at gerningsmanden er fanget, fortæller Sunwebs danske direktør Emil Glahn til ekstrabladet.dk.

Han fortæller yderligere, at selskabets guider på stedet har taget hånd om sagen.

- Kvinden er blevet tilbudt psykologhjælp, og hun kommer tidligere hjem end først planlagt, siger Emil Glahn, som ellers ikke vil udtale sig, før han har modtaget en rapport fra tyrkisk politi.

Kvindens pårørende er underrettet.

Man kunne høre skrig
Et øjenvidne på stedet fortæller til ekstrabladet.dk, at voldtægten fandt sted omkring klokken fire natten til mandag.

Angiveligt skulle en tyrker stå bag. Øjenvidnet fortæller, at der kunne høres skrig fra værelset, hvor den unge kvinde boede.

- To personer skynder sig hen til værelset og banker på døren. En mand åbner døren, men skynder sig at smække den i igen.

- Men han skulle jo ud. Så han åbner døren igen og forsøger at flygte ned ad gangen. Men der bliver spændt ben for ham, og han bliver holdt tilbage, forætller vidne ttil ekstrabladet.dk.

Derefter blev hotelpersonale tilkaldt og senere politiet, som tog den formodede gerningsmand med til afhøring på stationen.

Ifølge det danske øjenvidne er tyrkeren, som også er gæst på hotellet, dog blevet løsladt igen og er retur på hotellet. Han er dog blevet overflyttet til en anden fløj.

Den danske kvinde var efter hændelsen en tur på hospitalet, men er udskrevet igen.

<br /><small><a href="http://maps.google.dk/maps?oe=utf-8&amp;client=firefox-a&amp;ie=UTF8&amp;q=Hotel+Titan+Garden+Konakli&amp;fb=1&amp;gl=dk&amp;hq=Hotel+Titan+Garden+Konakli&amp;cid=0,0,16448782206422129185&amp;t=h&amp;ll=36.58645,31.873055&amp;spn=0.024121,0.036478&amp;z=14&amp;iwloc=A&amp;source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort</a></small></p>

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere