TV: Lig fundet i Københavns Havn

Dykkere har bjærget liget af en mand op af Københavns Havn

Liget af en mand blev i dag fundet ud for Langelinie i Københavns Havn. (Foto: Anthon Unger)
Liget af en mand blev i dag fundet ud for Langelinie i Københavns Havn. (Foto: Anthon Unger)

Se tv-klip fra havnen herover

------------

Liget af en mand er fundet i Københavns Havn.

En kajakroer, der var ude at sejle tidligere i dag ud for Langelinje, fandt liget, oplyser politiets indsatsleder til ekstrabladet.dk's mand på kajen på Østerbro.

Der er foreløbig intet, der kan identificere liget.

Efter at kajak-roeren havde slået alarm sendte brandvæsnet dykkere i vandet. De fik bjærget liget op i en båd, hvor det blev tildækket i gråt plastic, fortæller ekstrabladet.dk's mand på stedet.

Båden med de to dykkere og den døde sejlede ind til land, hvor en Falck-vogn holdt klar med en båre.

Det er ikke usædvanligt, at mennesker som drukner i løbet af vinteren og går til bunds, stiger til overfladen, når vandet begynder at blive varmere.

Men foreløbig er der ingen oplysninger om, hvem den døde er og under hvilke omstændigheder - og hvornår - han er havnet i vandet.

ekstrabladet.dk følger sagen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere