Dommere: Vi viger ikke fra vores sæde

Tusindårsskoven: Dommerne har efter juridisk slagsmål erklæret sig selv for habile nok

Sagen om dobbeltdrabet tæt på udsættelse - men dommerne afviste forsvarerens anmodning. (Foto: Per Rasmussen)
Sagen om dobbeltdrabet tæt på udsættelse - men dommerne afviste forsvarerens anmodning. (Foto: Per Rasmussen)

RETTEN I ODENSE (ekstrabladet.dk): Efter knap tre kvarters votering om, hvorvidt de tre juridiske dommere finder sig selv inhabile i sagen om dobbeltdrabet fra Tusindårsskoven, er sagen netop blevet genoptaget.

De tre juridiske dommere, som her til morgen blev anklaget for at være inhabile i sagen efter de i torsdags annullerede en del af forsvarer Jesper Storm Thygesens vidner, afsagde for kort tid siden kendelse om det overraskende inhabilitets-spørgsmål.

Retsformanden bekendtgjorde for kort tid siden, at 'ingen af de siddende dommere viger sædet'.

Læs også: Bombe smidt i sag om dobbeltdrab

Forsvarer Jesper Storm Thygesen, der mener, at han med sine vidner vil kunne så rimelig tvivl om den tiltaltes skyld og dermed få ham frikendt, kærede straks kendelsen, men også det spørgsmål havde dommerne allerede taget stilling til og udsættelsen blev derfor også afvist.

Dagen i dag var oprindelig planlagt til at afsløre de hidtil hemmeligholdte aflytninger, som politiet har foretaget af Vincent Smiths celle under hans varetægtsfængsling, men dagen startede med den juridiske polemik om de annullerede vidner.

Vincent Smith har nægtet sig skyldig i dobbeltdrabet på ægteparret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen. Han har endnu ikke - på opfordring fra sin advokat - udtalt sig i retten.

1 af 2 
2 af 2 Sagen om dobbeltdrabet tæt på udsættelse - men dommerne afviste forsvarerens anmodning. (Foto: Per Rasmussen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere