Sådan skaffede de drabsvåben af vejen

Tusindårsskoven: Klistrede maskinpistol op under trailer og kørte til Langesø

Flere tidligere fængselskammerater til den hovedtiltaltes lillebror afslørede i retten, hvordan lillebroderen havde talt over sig og afsløret, at det var hans bror der stod bag dobbeltdrabet. (Tegning: Jørgen Bitsch)
Flere tidligere fængselskammerater til den hovedtiltaltes lillebror afslørede i retten, hvordan lillebroderen havde talt over sig og afsløret, at det var hans bror der stod bag dobbeltdrabet. (Tegning: Jørgen Bitsch)

RETTEN I ODENSE (ekstrabladet.dk): Skal man tro de belastende vidneudsagn omkring de tiltalte brødres rolle i dobbeltdrabet, skabte drabene ikke kun panik hos de to vanekriminelle brødre men også intern splid imellem dem.

Et vidne forklarede i torsdags blandt andet, hvordan lillebroderen til Vincent Smith var blevet gal i skralden over at skulle skille sig af med den maskinpistol, han efter sigende havde ladet brormand prøveskyde om aftenen den 13. april.

- Michael så sit eget kolonihavehus blive ransaget på tv. Så begyndte han at lukke op for sluserne. Han fortalte, at det var hans bror, der havde dræbt det gamle ægtepar, lød den dundrende anklage fra en lillebroderens tidligere medfanger, som fortsatte:

- Michael var sur over, at de skulle smide maskinpistolen væk, for han havde købt den for 15.000 kr., forklarede en tidligere medfange, som lillebroderen havde betroet sig til.

Læs også: Ny fængselskammerat: Bjarne var stædig
Læs også: Medfange afslører: Heidi og Bjarne ville stoppe prøveskydning

Straks efter drabet besluttede de to brødre dog, ifølge vidnet, at skaffe sig af med det betændte våben.

Før sin forklaring i retten havde den tidligere fængselskammerat betinget sig, at de to brødre blev ført ud af lokalet, fordi han var bange for at vidne foran dem. En frygt som dommerne valgte at imødekomme bl.a. med den begrundelse, at den 38-årige i tirsdags fremsatte direkte trusler mod en mand, der også vidnede mod dem i retten.

- De var bange for at politiet ville finde den og ammunitionen i deres mors hus. Så Michael fortalte, hvordan de klistrede den op under en trailer, og så var de kørt til vandet og havde smidt den væk, forklarede den tidligere medfange.

Vidnet, der selv er kriminel, mente at dobbeltdrabet var så groft, at han til sidst valgte at gå til politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere