Mand fængslet for besiddelse af pistol

En 32-årig mand fra Haarby på Fyn er fængslet ved et grundlovsforhør for at have haft pistol med på køretur

Dommeren valgte søndag i forbindelse med et grundlovsforhør at fængsle en 32-årig mand fra Haarby på Fyn indtil den 16. maj. Manden er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Fredag bemærkede en fynsk politipatrulje, at der blev kastet en genstand ud af en bil nær Aarup.

I bilen sad flere kendte kriminelle, men en ransagning afslørede ikke umiddelbart noget kriminelt. Så derfor fik mændene lov til at køre videre.

Først bagefter fandt patruljen den genstand, som var kastet ud af bilen; en pistol.

Lørdag fik politiet igen kontakt med personerne fra bilen, og en 32-årig mand tilstod, at det var ham, der havde smidt pistolen fra sig.

Den 32-årige er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 192 a, som har en strafferamme fra et til seks års fængsel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere