Vagthund brændt ihjel i bil

Vagtmands hund omkom i flammerne under et indbrud på skole i Smørum. Måske stak indbrudstyvene ild på bilen

En muligvis påsat brand har kostet en vagthund livet i Nordsjælland.

Mens vagtmanden selv var inde på Søagerskolen i Smørum natten til søndag, gik der i ild i hans bil, og hunden stod ikke til at redde. Det skriver sn.dk.

En tyverialarm havde forinden alarmeret vagtselskabet.

Tilsyneladende har ukendte gerningsmænd knust en siderude og stukket ild på bilens kabine, efter at gerningsmændene havde knust en siderude i bilen.

Ifølge vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi har man sikret sig dna-spor fra et vindue, som de samme personer muligvis brugte til at komme ind på skolen igennem.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere