Dansk gidsel: Jeg ville ikke bede for mit liv

Halshugges eller skydes? Flere gange i løbet af 92 dages fangeskab troede det danske gidsel i Somalia, at det var slut

Foto: AP
Foto: AP

Den 60-årige nødhjælpsarbejder var ansat i Dansk Flygtningehjælps Danish Demining Group i Somaliland, da han den 25. oktober sidste år blev bortført sammen med sin amerikanske kollega, 32-årige Jessica Buchanan, i Somalia. skriver jp.dk

Efter mange timers kørsel i forskellige biler og en mindre march gennem et ørkenområde, nåede de en lysning, hvor Poul Hagen Thisted for første gang blev overbevist om, at det var forbi.

De blev beordret ned på en måtte af gidseltagerne. Den ene bar en stor kniv. En kniv, som Poul Hagen Thisted var overbevist om, skulle bruges mod hans hals.

Allerede da tog han en beslutning om ikke at bede for sit liv og dermed tabe ansigt.

- Jeg havde en kerne, de ikke kunne røre, uanset hvad de gjorde, fortæller han til jp.dk

Hans tid var dog ikke kommet, men få dage efter fik dødsangsten fornyet næring.

Da Poul Hagen Thisted hævede stemmen i raseri over at blive nægtet vand, lod en af vagterne sit gevær pege mod ham og trykkede på aftrækkeren.

Der lød et klik og derefter vagternes latter.

- Jeg anede ikke, om det var en fejl, eller han vidste, at der ikke var noget i det første patronkammer. Under alle omstændigheder var det rædsomt ubehageligt, siger Poul Hagen Thisted.

Efter 92 dages fangenskab under åben himmel blev både han og Jessica Buchanan befriet af amerikanske elitesoldater.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere