Fængslet: Truede eksen med sms'er

Varetægtsfængslet for drab på tobarnsmor. Indrømmer, at han truede med at myrde hende

RETTEN I KOLDING (ekstrabladet.dk):

- Du er heldig. Du får en nem død. Du skal dø, din luder.

Sådan lød sms'er fra en 38-årig mand til ekskonen.

Han blev ved Retten i kolding i eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger - mistænkt for drab på sin ekskone, der var mor til deres to fælles børn.

Det var en buttet, tyndhåret og betuttet mand, der ved Retten i Kolding blev fremstillet for drab på ekskonen. Drabet skal være kulminationen på en sag om retten til børnene.

Mordet skal være begået forud for klokken 12.42 torsdag. Her var det angiveligt den dræbtes nye kæreste, der fandt kvinden død i deres fælles hjem på en gård i Hedeby- kæresten er uden for mistanke.

I stedet er det kvindens 38-årig eksmand, der er blevet anholdt . Han blev anholdt torsdag aften klokken 19.00.

Både den dræbte og den fængslede skal oprindeligt være fra Litauen og boede indtil for to måneder siden sammen.

Det kom frem efter at senioranklager Helle Iversen fra Syd- og Østjyllands Politi forgæves forsøgte at få lukket dørene til retsmødet.

Her fortalte den 38-årige mand, at han tidligere i fuldskab har truet konen med at slå hende ihjel. Det var hans ønske, at deres datter skulle bo hos ham, mens konen kunne få sønnen.

Truslerne har stået på helt frem til tirsdag, hvor han var i statsamtet i Ribe til et møde om forholdene.

I retten blev det altså også offentliggjort, at manden i flere sms'er har truet med at dræbe ekskonen. Den litauiske mand - der ikke taler dansk - bekræfter mere eller mindre de morbide beskeder.

- Jeg havde drukket, da jeg sendte sms'erne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere