Ville stoppe overbefolkning - spiste syv kvinder

Brasiliansk sektleder spiste sine ofre i et kannibalistisk ritual

Kannibalen Jorge Beltrao Negromonte. (Screendump)
Kannibalen Jorge Beltrao Negromonte. (Screendump)

Tre brasilianere, der er anholdt for at have dræbt og spist syv kvinder, har forklaret politiet, at de ønskede at stoppe overbefolkningen - én mundfuld ad gangen.

Jorge Beltrao Negromonte, hans kone, Isabel Cristina Pires, og hans elskerinde, Bruna Oliveira da Silva erkender, at de tilhører en sekt, der har som målsætning at reducere verdens befolkning.

Trioen planlagde derfor at dræbe tre kvinder om året, fremgår det af en bog, som den 51-årige Negromonte har skrevet. I bogen beskriver han, hvordan han håndterede ligene.

– Jeg begynder at fjerne huden og partere hende. Vi spiser ondskabens kød som et rensende ritual, står der i bogen, som politiet fandt i et hus Garanhuns sammen med to delvist fortærede kvindelig.

Kvindekød i bagværk
Politiet, der fandt de to lig i det nordøstlige Brasilien i sidste uge, oplyser, at yderligere fem lig er dukket op i nabobyerne, skriver Associated Press.

Polititalsmand Carlos Leite siger, at de fem kvinder har 'lidt samme skæbne' som de første to ofre. Med andre ord: De fem kvinder blev også spist i et kannibalistisk ritual.

Trioen spiste dele af kvinderne, mens resten af kødet blev brugt som indmad i bagværket empanada, der blev solgt til naboerne, oplyser politiet.

1 af 2 Dette hus i det nordøstlige Brasilien dannede rammerne om et kannibalistisk ritual, der har kostet flere kvinder livet. (Foto: AP)
2 af 2 Kannibalen Jorge Beltrao Negromonte. (Screendump)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere