Mor til to børn fundet dræbt

To mænd sigtes for at have dræbt en 38-årig kvinde i Hedeby ved Give torsdag

Politiet har anholdt to mænd for drabet på en 38-årig litaunsk kvinde i Hedeby ved Give, det oplyser Sydøstjyllands politi til ekstrabladet.dk

Kvinden er mor til to børn, oplyser kilder til ekstrabladet.dk.

Den ene anholdte, en 38-årig mand fremstilles fredag ved Retten i Kolding, mens den anden, en 28-årig mand er sigtet, men han vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.

Også de anholdte er fra Litaunen, men politiet ønsker ikke at oplyse, hvilken relation de har til hinanden.

Det var torsdag ved middagstid, at den døde kvinde blev fundet.

Oplysninger til ekstrabladet.dk går på, at kvindens samlever var gået på arbejde tidlgt om morgenen, og da han senere kom hjem, lå kvinden død.

Politiet afventer resultatet af en obduktion i dag, for præcist at kunne sige, hvad hun er død af. Men fra starten stod det klart, at dødsfaldet var mistænkeligt.

Naboer er rystet
En nær bekendt til den 38-årige kvinde fortæller, at hun kendte den afdøde godt og kom meget sammen med hende.

Veninden betegner den nu afdøde kvinde som en glad, dygtig og sød pige.

- Det kommer som et stort chok. Vi har ikke haft nogen idé om, at sådan noget kunne ske. Hun har virket helt normal op til, fortæller den rystede nabo til ekstrabladet.dk

- Vi kender ikke noget til de to sigtede mænd, fortæller veninden.

ekstrabladet.dk følger sagen ...

Kender du til sagen, tip os på 1224 (koster alm. sms-takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere