Breivik-sagen: Det sker i dag

Det bliver den hårdeste dag i Breivik-sagen, siger forsvarer og anklager

(AP Photo/Hieko Junge NTB Scanpix. Pool)
(AP Photo/Hieko Junge NTB Scanpix. Pool)

Du kan følge dagens retsmøde her på ekstrabladet.dk, hvor vi live-chatter gennem hele retsmødet og svarer på dine spørgsmål. Journalisterne prøver at medtage så mange kommentarer som muligt, men ikke alle kommer med. Vi sidder klar fra kl. 8.30, og retsmødet går i gang kl. 9. Breiviks forklaring bliver ikke sendt live på tv efter en beslutning fra retten.

Alle forventer, at i dag bliver den hårdeste dag i retsssagen mod Andes Behring Breivik.

Dommer Wenche Arntzen indledte retsmødet med at gøre opmærksom på, at det var tilladt for pårørende og andre, at forlade retssalen, også uden for pausen, hvilket understregede, hvilken rædselsdag, der ligger forude.

Fredag er dag fire i Breiviks forklaring, som efter planen afsluttes på mandag. Her skal han forklare sig detaljeret om, hvordan han skød hver enkelt barn, ung og voksen på Utøya den 22. juli.

- Det er klart, at sådan som jeg tænker det, så bliver det nok den vanskeligste dag i morgen, siger forsvarer Geir Lippestad.

112 - 19. apr. 2012 - kl. 12:55 TV: 'Jeg støtter Anders Breivik'

Statsadvokat Svein Holden er enig og siger, at de stiller alle relevante spørgsmål, selvom det er hårdt.

- Vi har ikke nødvendigvis noget ønske om at skærme for detaljer. Denne sag er brutal, og vi synes, at det er vigtigt, at det kommer frem, sådan som det faktisk var. Så vi kommer ikke til at designe udspørgningen af ham, sådan så retten bliver skærmet for enkeltdetaljer. Det skal vi ikke, fastslår Svein Holden.

Se også: Vred anklager til Breivik: Er det noget at smile af?

Dagen starter dog med, at det er forsvarernes tur til at spørge ind til temaet i går, planlægningen af terroraktionen og bombeangrebet mod regeringskvarteret.

Se også: Ville halshugge tidligere norsk statsminister

Ifølge Geir Lippestad vil de ikke spørge ind til detaljer om selve drabene i regeringskvarteret, men vil i stedet fokusere på spørgsmål om Breiviks viden om våben og bombefremstilling.

Derudover vil de spørge ind til et punkt, som har været meget vigtigt for Breivik: Hvor han har fået sine tanker fra, og om detaljer i hans radikaliseringsproces.

De koordinerende bistandsadvokater har også mulighed for at stille spørgsmål, inden det gælder Utøya.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere