Drabstiltalts svigerinde nægtede at vidne

Tusindårsskoven: Polemik om vidneudsagn fra Vincent Smiths (mulige) svigerinde

Hvor Vincent Smith tirsdag truede et vidne efter han havde afgivet forklaring i retten, skænkede han i dag vand op til sin svigerinde. (Tegning: Jørgen Bitsch)
Hvor Vincent Smith tirsdag truede et vidne efter han havde afgivet forklaring i retten, skænkede han i dag vand op til sin svigerinde. (Tegning: Jørgen Bitsch)

RETTEN I ODENSE (ekstrabladet.dk): Svigerinden til den drabstiltalte Vincent Smith skulle her til formiddag føres som vidne i retten. Eller mulige svigerinde vel at mærke. For kvindens relation til de to tiltalte skabt stor polemik i retten.

Den spinkle, helt korthårede islandske kvinde nikkede hilsende til de tiltalte, fik et smil og et blink retur fra sin kæreste, da hun blev ført ind i lokalet. Før spørgsmålene fra anklageren bad dommeren dog kvinden om at fjerne sit tyggegummi i munden.

Men knap havde anklageren med sit første spørgsmål fået slået fast, at kvinden er kæreste til den tiltalte Michael Christian Martinsen, før retsformanden brød ind.

Ifølge retsplejeloven har kvinden nemlig - grundet sin nære relation til den tiltalte - dermed ikke pligt til at udtale sig om sagen. Det gjorde hun - godt støttet af den 38-åriges forsvarer Jesper Storm Thygesen - klart overfor dommerne, som derfor måtte trække sig tilbage og votere om spørgsmålet.

Tvunget til at vidne
Under voteringen udvekslede de tiltalte og kvinden få hviskende sætninger til hinanden. Vincent Smith viste sig desuden fra sin galante side og skænkede et glas medbragt saftevand op for svigerinden.

Vincent Smiths lillebror, som er tiltalt i sagen for at have hjulpet med at bortskaffe gerningsvåbnet, er tidligere blevet dømt for vold mod bl.a. sin kæreste.

Da dommerne igen kom ind, blev der skabt tvivl om parrets forhold, fordi Michael Christian Martinsen i mandags selv forklarede i retten, at de ikke længere var kærester. Under en politiafhøring af kvinden i forbindelse med dobbeltdrabet har hun også selv oplyst, at de ikke længere var kærester.

Selvom kvinden i vidnestolen holdt fast på, at hun altså er respektiv kæreste til tiltalte, besluttede dommerne dog til sidst at pålægge kvinden at udtale sig som vidne.

Læs også: Søn ledte desperat efter Heidi og Bjarne

Dna fælder tiltalt
På førstedagen i retssagen blev der afspillet en samtale optaget mellem hende og tiltaltes lillebror, da hun besøgte sin kæreste i cellen. En samtale, hvor den tiltalte Michael Christian Martinsen blev citeret for at omtale de dræbte Heidi Nielsen og Bjarne Johansen 'som døde aber'.

Tidligere på dagen gennemgik en retsgenetiker sandsynlighedsberegningerne omkring det fundne dna-materiale - fundet på en patron på gerningsstedet - som knytter Vincent Smith til gerningsstedet.

- Det er nøjagtig den samme dna-faktor, vi fandt på patronhylstret, som den fra Per Henrik Halslev (grundet navneforandring nu Vincent Smith, red.), slog retsgenetikeren fast.

Det er dermed en mio. mere gange sandsynligt, at det fundne dna-spor stammer fra den 38-årige tidligere førtidspensionist og misbruger end hvis det skulle stamme fra en anden person.

1 af 2 
2 af 2 Hvor Vincent Smith tirsdag truede et vidne efter han havde afgivet forklaring i retten, skænkede han i dag vand op til sin svigerinde. (Tegning: Jørgen Bitsch)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere