Breivik gik våbenamok i terrorplanlægning

Hans mål var at slå hele den norske regering ihjel

(AP Photo/Hieko Junge NTB Scanpix. Pool)
(AP Photo/Hieko Junge NTB Scanpix. Pool)

Du kan se referatet af dagens retsmøde her på ekstrabladet.dk, hvor vi har live-chattet gennem hele retsmødet og svaret på læsernes spørgsmål.

Anders Breivik gik amok i våbenplaner i planlægningen, der endte med tragedien 22. juli.

Blandt planerne var at få regeringskvarteret til at kollapse, så hele regeringen inklusive statsminister Stoltenberg blev dræbt.

Se også: Ville halshugge tidligere norsk statsminister

Han købte ren nikotin i Kina, som han ville bruge som biologisk våben mod Arbeiterpartiets landsmøde. Han havde planer om at lave en såkaldt fattigmands-atombombe og bruge den mod 1. maj optoget i Oslo. Han ville indledningsvist have lavet tre bilbomber, han prøvede at købe en flammekaster som et 'potent psykologisk våben', og han tog til Prag for at købe en kalashnikov. Derudover købte han også en specialkasse til sit udstyr i USA og brugte 8.-9000 kroner på sikkerhedsudstyr

Han gik dog fra det meste og lykkedes ikke med at købe hverken flammekaster eller andre ulovlige våben i Prag.

Fra april sidste år gik han i gang med en dopingkur, hvor han startede med at tage anabole steroider, for at opbygge muskelmasse

Se også: Vred anklager til Breivik: Er det noget at smile af?

Han fortalte endvidere, at han, efter bomben var eksploderet ved regeringskvartalet, og han var på vej væk i bil, hørte i radioen, at indgangspartiet var kollapset og at der var en omkommet.

- På det tidspunkt tænkte jeg, at hele aktionen var en fiasko, fordi bygningen ikke var kollapset, siger Breivik og tilføjer:

- Målet var at dræbe hele regeringen inklusive statsministeren, sagde Breivik.

Ville have opmærksomhed
Da han hørte, at det 'kun' var en omkommen ved bombesprængningen, bestemte han sig for, at det var nødvendigt at gennemføre hele operationen.

Hans succeskriterie for bombeangrebet var mindst tolv døde. Anklager Svein Holden ville gerne vide, hvordan han var nået frem til dette tal.

- Jeg studerede mange tidligere angreb. Jeg har vurderet medieeksponeringen ud fra antallet af omkomne. Målet er ikke at få flest omkomne, målet er at få mest opmærksomhed. Jeg havde ikke fået særlig meget opmærksomhed, hvis jeg havde sprængt Stoltenbergers postkasse. Desværre er det sådan, at medieeksponeringen er tilknyttet chokeffekten, sagde han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere