På tyvetogt hos syge børn

Fem unge forsøgte at stjæle fra Rigshospitalets børneafdeling

Betjent med en af de anholdte. (Foto: Mogens Flindt)
Betjent med en af de anholdte. (Foto: Mogens Flindt)

Fem unge mænd blev her til formiddag taget på fersk gerning, da de forsøgte at stjæle på Rigshospitalets børneafdeling. De fem unge, der alle er anden generationsindvandere, blev opdaget af nogle sygeplejersker, der straks tog kontakt til politiet. Kort efter klokken elleve troppede et par politibiler op på Rigshospitalet for at anholde de fem.

Modsatte sig anholdelse

De fem ville dog ikke gå fredeligt med de fremmødte betjente. Derfor blev selve anholdelsen lidt voldsommere end den kunne have været. Rigshospitalet bekræfter episoden, men vil ikke uddybe, hvad der skete, eller hvad der blev forsøgt stjålet. Men hos politiet er holdningen klar:

- Hvis man går ind på en børneafdeling for at stjæle, så er man sunket lavt, siger John Hansen, der er central vagtleder i Københavns politi

De fem unge bliver nu sigtet for tyveri.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere