Drabstiltalt havde våbenlager i krybekælder

Tusindårsskoven: Den tiltalte fra dobbeltdrabet i Tusindårsskoven havde krybekælderen fyldt med ulovlige våben

Flere vidner udpegede den tiltalte Vincent Smith, tidligere Per Henrik Halslev, som den mand der optrådte på politiets overvågningsvideo. (Foto: Per Rasmussen/privat)
Flere vidner udpegede den tiltalte Vincent Smith, tidligere Per Henrik Halslev, som den mand der optrådte på politiets overvågningsvideo. (Foto: Per Rasmussen/privat)

RETTEN I ODENSE (ekstrabladet.dk): Han har nægtet sig skyldig i dobbeltdrab, men den 38-årige Vincent Smith erkender dog de øvrige forhold fra anklageskriftet, hvor han står tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse. Og våben er langt fra fremmede for den tiltalte.

I krybekælderen under sin bolig, i et fredeligt villakvarter hvor han boede med sin mor, gemte Vincent Smith adskillige ulovlige store våben og flere kasser med ammunition. Det kom frem under formiddagens retsmøde.

Værktøjskasse fuld af patroner
Under ransagningen i krybekælderen fandt politiet et afkortet haglgevær og fem haglpatroner gemt i en lilla-stribet plastikpose. Man fandt også en riffel med sigtekikkert. Våbnet er lovligt, hvis man vel og mærke har tilladelse hertil. Også et dobbeltløbet haglgevær og et omdannet fuldautomatisk militærgevær lå gemt i kælderen. En teknisk undersøgelse af våbnet, der kan benyttes til at affyre såkaldt bygeild, har afsløret gentagne funktionsfejl.

Adskillige former for ammuntion var gemt i forskellige kasser i kælderen. I en gammel militærkasse lå 638 patroner, i en grå værkstøjskasse lå også adskillige former for ammunition, i en blå plastikkasse lå 67 haglpatroner, i en plastikpose fandt man 490 skarpe patroner og i en dåse var også gemt ammunition.

Læs også: Drabstiltalt truede vidne i retten
Læs også: Ekskone udpeger tiltalt i sag om dobbeltmord

Patroner fra gerningsvåben fundet i kælderen
En våbentekniker slog her til formiddag fast, at dele af den beslaglagte ammunition fundet på mandens bopæl svarer til de patroner, der blev affyret mod ægteparret fra Sanderum i Tusindårsskoven. Det er også kommet frem, at Vincent Smiths dna er fundet på et af de 32 affyrede patronhylstre, der blev fundet på gerningsstedet.

I retten fremviste anklager Claus Guldbrand billeder af samtlige våben.

Dette var også tilfældet for det gerningsvåben, der blev brugt til at dræbe Heidi Nielsen og Bjarne Johansen i Tusindårsskoven, og fundet i Langesø tre måneder efter drabet. En gammel maskinpistol af mærket Husqvarna fra 1937/1939.

Læs også: Bjarnes patient ønskede lægen skudt
Læs også: Kaldte Heidi og Bjarne for aber

Fandt våben i brors kolonihave
Tredjedagen i nævningesagen mod den 38-årige Vincent Smith, der står tiltalt for dobbeltdrabet i Tusindårsskoven 13. april sidste år, startede her til morgen.

Flere centrale vidner vil i løbet af dagen blive ført til vidneskranken for at bygge op om anklagerens bevisbyrde mod den 38-årige, der hele vejen igennem sagen har fastholdt sin uskyld. Han har end ikke udtalt sig i retten endnu.

Også Vincent Smiths' lillebror, den 36-årige Michael Christian Martinsen står, udover anklagen om at have bortskaffet gerningsvåbnet, tiltalt for besiddelse af ulovlige våben og ammuntion fundet i hans kolonihavehus. Han nægter sig dog skyldig i alle anklager.

1 af 3 Vincent Smith, der står tiltalt for dobbeltdrabet, nægter sig skyldig i anklagerne. (Tegning: Jørgen Bitsch)
2 af 3 Det er manden på denne overvågningsvideo, som flere borgere reagerede på og kontaktede politiet, da de mente, at de genkendte manden som Vincent Smith.(Politifoto)
3 af 3 Flere vidner udpegede den tiltalte Vincent Smith, tidligere Per Henrik Halslev, som den mand der optrådte på politiets overvågningsvideo. (Foto: Per Rasmussen/privat)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere