Breivik gav sine våben navne

Lod sig inspirere af nordiske guder, da han navngav riffel, pistol og bil

(AP Photo/ Heiko Junge, Pool)
(AP Photo/ Heiko Junge, Pool)

Breivik skrev navne fra nordisk mytologi med runer på de våben, han brugte til at dræbe 77 mennesker den 22. juli sidste år.

- Riflen kaldte jeg Gungnir, som er Odins magiske sværd, der kommer tilbage, når man har kastet det. Glocken kaldte jeg Mjølner, som du formentlig ved, er krigerguden Thors hammer, fortæller Breivik i retten.

Se også: Rollespil var martyriumsgave

Bilen kaldte han Sleipner, som er Odins otte-benede hest.

Han siger selv, at det, på den måde anklageren spørger, kommer til at fremstå bizart og sindssygt. Men han nævner flere eksempler på krigsherrer, der gav deres våben navn.

Se også: Norge sender Breivik-beundrer ud af landet

- Hvis du går tilbage til den europæiske krigshistorie, vil du se, at der er mange af vores militære forfædre, der kalder deres våben ved navn. Jeg synes, det er en flot tradition, forklarer han.

- Det er ikke pompøst, spørger anklager Svein Holden med henvisning til det ord, som Beivik selv bruger i et væk, når spørgsmålene går på hans skriverier i manifestet om uniformer, titler med videre..

Se også: Breivik: Jeg beder om, at du lægger mindre vægt på latterliggørelse

- Det er selvsagt pompøst. Man kan tolke det, som man vil. Jeg mener, at den tradition er en flot, europæisk tradition, siger han.

Han fortæller desuden, at han har været på skydebanen omkring 25 gange for at træne med våbnene i Oslo Pistolklub, fordi det er ekstremt svært at få lov til at købe en pistol i Norge og at det både kræver, at man er en aktiv skytte og har ren straffeattest.

Han bekræfter desuden, at købet af Glocken var lovligt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere