Politiet intensiverer jagt mod børnelokker

Politiet har stadig ikke fundet den børnelokker, som huserer i Næstved

Politiet arbejder på højtryk for at finde den børnelokker, som vandrer rundt i Næstved og prøver at lokke børn på forskellig vis.

Man har øget patruljeringen omkring byens skoler og grønne områder, og alle betjente i byen er meget opmærksomme på denne mand.

I løbet af de sidste døgn, har politiet modtaget en del henvendelser.

- Anmeldelserne drejer sig om noget af det samme som tidligere, hvor manden tilbyder slik, siger politikommissær ved Sydsjælland og Lolland Falsters politi Kenneth Pedersen.

- Vi modtog i går en anmeldelse om, at en 11-årig pige skulle være blevet kontaktet i et kolonihaveområde i Næstved, hvor manden prøvede at lokke pigen med slik. Hun takkede pænt nej tak og løb hjem, siger Kenneth Pedersen.

Læs også:

Se også: Nu er børnelokkeren blevet kronraget

Ændret udseende
Politiet har ikke fået nogen konkret anmeldelse på, at børnene har lidt overlast, bortset fra en enkelt sag, hvor anmeldelsen går på vold og trusler.

Sagen stammer fra den 9 april og drejer som om en pige, hvor børnelokkeren har grebet fat i pigens håndled og blandt andet råbte:

- Kom her din lille kælling!

Læs også:

Se også: 11-årig bider sig fri af børnelokker

Der er ikke nogen anmeldelse om, at manden har krænket børnene seksuelt.

Først havde han sort hår, nu er han blevet kronraget.

- Vi har besøgt nogle mænd på nogle adresser, som passer på signalementet, men det har ikke givet noget endnu, siger Kenneth Pedersen.

Politiets efterforskere arbejder derfor på at samle oplysninger ind, så de kan stykke det præcise signalement af manden sammen, dette signalement sendes ud senere i dag.

- Vi kan ikke sige, at vi er meget tæt på at finde ham, vi er stadig afhængige af, at borgerne ringer ind til os, siger politikommisæren.

Derfor hører politiet hører fortsat gerne fra folk, der kan have oplysninger i denne forbindelse.

Læs også:

Se også: Børnelokker på spil igen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere