Ny episode med selvmordsforsøg i Aalborg Arrest

Arrestchefen bekræfter, at der har været en episode, men han afviser, at det var en reelt selvmordsforsøg

(Arkivfoto: Peter Hove Olesen)
(Arkivfoto: Peter Hove Olesen)

Aalborg Arrest har haft endnu en selvmordsrelateret episode med en indsat.

Den nye episode sker, efter en 21-årig mand begik selvmord i sin celle den 30. marts i år.

Søndag morgen forsøgte en anden indsat angiveligt at tage livet af sig selv, men chefen for Aalborg Arrest, Steen Væver, afviser, at der var tale om et egentligt selvmordsforsøg.

- Det er korrekt, at der har været en episode, men det var, det vi kalder, et 'ikke tjeneligt' selvmordsforsøg, siger Steen Væver til ekstrabladet.dk.

På almindelig dansk betyder det ifølge arrestchefen, at den indsatte aldrig havde til hensigt at begå selvmord.

- Han var i hvertfald ikke i livsfare, understreger Steen Væver.

Læs også:

Se også: 21-årig begik selvmord i nordjysk arrest
Se også: Politi skal undersøge selvmord i arresten

Arrestchefen ønsker ikke at oplyse, hvad der præcis skete, og hvad arresten efterfølgende har gjort.

- Efter den første episode er vi påpasselige med at udtale os, siger Steen Væver.

Den 30. marts begik en 21-årig mand selvmord i sin celle i Aalborg Arrest. Han blev fundet hængt i sit bælte næste morgen.

Dengang afviste Steen Væver, at arresten havde overset, at den indsatte var selvmordstruet.

- Jeg mener fortsat ikke, at vi har begået fejl, men jeg vil ikke udtale mig mere om det, da der er en politiundersøgelse i gang.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere