Person dræbt af tog

Formodet selvmord ved Hadsten

En person er onsdag aften blevet dræbt af et tog ved Hadsten Station i Østjylland.

Politi og redning blev alarmeret klokken 19.05.

Der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at der har fundet en forbrydelse sted.

- Vi har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra folkene ude på stedet, men vi hælder mod, at det er en person, der er blevet træt af livet, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Richardt Jakobsen til ekstrabladet.dk.

Det er endnu ukendt hvor vidt der er tale om en mand eller en kvinde, og der er heller ikke frigivet andre detaljer om den dræbte.

- Vi er lige ved at rydde op derude, og vi skal jo efterforske sagen ordentligt, selv om det kan se simpelt ud, siger Richardt Jakobsen til ekstrabladet.dk.

Påkørslen betyder, at alle tog mellem Aarhus og Langå holder stille indtil videre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere