Serber mistænkes for kup til 12 millioner

Dansk politi skulle have haft to serbiske mænd, der er mistænkt for røveri, med hjem fra Holland, men fik en

En serbisk mand er blevet udleveret til Danmark, hvor politiet mistænker ham for at have røvet ure og smykker for i alt 12 millioner kroner.

I et grundlovsforhør i Dommervagten i København onsdag er den 35-årige mand blevet varetægtsfængslet i 27 dage.

Manden er netop blevet hentet i Holland, hvor han har siddet fængslet.

Egentlig var de danske betjente taget af sted for at hente to serbiske mænd, der er internationalt efterlyst, men de fik kun én med tilbage til København.

Ved en fejl har de hollandske myndigheder nemlig løsladt den anden mand, som tilsyneladende er rejst til hjemlandet.

Det var i efteråret sidste år, at de to blev anholdt. Siden har dansk politi forhandlet med myndighederne i Holland om at få dem udleveret.

Dansk politi mener, at de to mænd har deltaget ved flere røverier mod guldsmede.

Ud over Danmark var også Luxembourg interesseret i at afhøre manden, så nu er der igen en international efterlysning på ham.

Den 35-årige, som de danske efterforskere trods alt fik med hjem, mistænkes for at være en af de helt centrale personer i det serbiske røvernetværk.

Flere personer er allerede dømt for nogle af røverierne, som, politiet anslår, har haft et samlet udbytte på godt 20 millioner kroner.

Den 35-årige nægter sig skyldig. Han sigtes for tre røverier:

3. marts 2011 mod juveler Hvelplund på Østergade i København, hvor udbyttet blev ure til 6,7 millioner kroner.

23. februar 2011 mod juveler Edmond Arnoldt i Skoubogade i København, hvor røverne forsvandt med ure og smykker for 1,4 millioner kroner.

18. februar 2011 mod Klarlund på Vesterbrogade i København, hvor udbyttet blev ure og smykker for 4,7 millioner kroner.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere