Terrorplan aflyttet: - Dræb alle du møder !

Julenat finpudsede to af de formodede terrorister angrebsplanen mod JP/Politikens bladhus. Rystende rumaflytninger spillet i retten. LÆS HELE RUMAFLYTNINGEN HER

Mounir Dhahri, 46, benægter at han var i lejligheden, der blev rumaflyttet. (Tegning Jørgen Bitsch)
Mounir Dhahri, 46, benægter at han var i lejligheden, der blev rumaflyttet. (Tegning Jørgen Bitsch)

- Altså du har lov til at dræbe så mange, som du kan af de her mennesker, du finder. Jeg håber, at der kun er en overlevende tilbage...

- Selv når vi er på vej ud, så skal du dræbe de mennesker, du møder.

Natten mellem den 24. og 25. december 2010 drøftede to af de formodede terrorister Sahbi Zalouti, 38, og Mounir Dhahri, 46, terrorplanen mod JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen, mens det svenske sikkerhedspoliti SÄPO rumaflyttede Sahbi Zaloutis lejlighed på Frihetsvägen 49 i Stockholm.

Den rystende rumaflytning, der er et af anklagemyndighedens tungste beviser i terrorsagen, er netop blevet afspillet i retten i Glostrup.

Sahbi Zalouti bekræftede i retten, at det er ham, der taler med Mounir Dhahri om terrorplanen - men han hævder, at han blot prøvede at købe sig mere tid, fordi han forsøgte at stoppe terrorplanen og at det var 'løs snak'.

Mounir Dhahri hævder, at han slet ikke var i lejligheden, så det er ikke ham, der taler på rumaflytningen fra klokken to om natten.

På aflytningen siger Mounir Dhahri ifølge anklageren: - Vi beder Gud om succes !

Læs også: Han var mistænkt for terror to gange før

- Du går der ind med våben. Der er ingen myndighed på avisen. Du fjerner dem på din vej. Dem du finder foran dig, de skal alle dø.- undtagen kvinder, siger Mounir Dhahri.

De formodede terrorister taler om, at de kun skal passe på 'snipers': - Vi skal blot tage os i agt for snigskytter, lyder det på aflytningen.

De to terror-tiltalte taler om at 'sagen skal gennemføres nytårsaften eller natten før nytårsaften'.

- Sagen gennemføres, om Gud vil, når alt er på plads, siger Mounir Dhahri.

Her er hele efterretningstjenestens rumaflytning fra julenat

SZ er den tiltalte Sahbi Zalouti. MD er den tiltalte Mounir Dhahri



SZ: - Bare han ikke begår de samme fejltagelser, som flere folk har begået.

MD: - Nej, han begår ikke fejl, om Gud vil. Vi..Hvis man er to, så er det bedre end at være alene, og hvis man er tre, er det bedre end at være to.

SZ: - Ja,ja, og se på de fejl, som de tjetjenske brødre begik. Se på de fejl og hvordan det er gået. Til eksempel, de tjetjenske brødre, satte omkring 600 eller 700 inde, men de dræbte blot 10 eller 15 brødre.

MD: - Vores situation forholder sig ikke sådan. I vores situation har vi ikke behov for at diskutere med myndighederne, forstår du. Altså du har lov til at dræbe så mange som du kan af de mennesker, du finder. Jeg håber, at der kun er en overlevende tilbage.

SZ: - Jeg efterlader fem eller seks, om Gud vil.

MD: - Ikke på den måde. Så længe der er ingen der ved hvad du laver.

SZ: - Det vigtige er, ikke at erklære, hvor mange du har dræbt, forstår du ?

MD: - Hensigten min broder, det er formålet. Der er ét formål.

MD: - Hensigten er, at mennesket er en kniv i din hånd, forstår du ? Der er ingen som skal høre en lyd.

SZ: - Det skal nok gå, om Gud vil.

MD: - Hvad drab angår, så er vi ikke ligesom tjetjenerne. Tjetjenerne forlangte løsladelse af flere personer, forstår du, og det trak ud med dem, og de gav dem lang tid til at mobilisere sig, så de fik mulighed for at trænge ind. Vi har i det hele taget ikke tid, vi udfører det som vi skal, og vi forsøger…hvis et menneske dræbes, så dør det som martyr. Altså det er det vigtigste. Selv når vi er på vej ud, så skal du dræbe de mennesker du møder. Om Gud vil. Vi har ikke et krav, der gør det muligt for dem at vinde tid. Selv mulighed for at tænke, skal vi ikke give dem. Vi skal blot tage os i agt for snipers, snigskytterne, det er det vigtigste.

SZ: - Og bagefter ?

MD: - Hvad bagefter ? Du fjerner dem på din vej. Dem du finder foran dig, de skal alle dø, undtagen kvinder.

MD: - En avis, det er normalt. Det er tydeligt, at det er en avis.

SZ: - Hvordan vil du komme ind til avisen, ved simpelt at sige ”Salem Aleikum”, (fred være med jer), jeg er kommet ?

MD: - Du går derind med våben. Der er ingen myndighed på avisen, min ven. Der er ingen myndighed. Måske ved et tilfælde.

MD: - Du tager derovre bevæbnet. Vi beder Gud om at beskytte os derovre.

SZ: - Det er nødvendigt for mig at have våben derovre. Mennesket håber altid på det bedste.

MD: - Det her er en ting, og det der er noget andet.

SZ: - Den her er ødelagt. (De taler om maskinpistolen)

MD: - Ødelagt, hvordan er den ødelagt ?

MD: - Det er forræderi, den som har brugt den. Det er mig, som bruger den. Det er mig, som bruger den, og jeg giver dig pistolen, som du kan sætte bag din ryg.

SZ: - Hvad, sætte den bag min ryg, for at se godt ud med den ?

MD: - Må Gud være tilfreds med dig, for jeg er træt, ved Gud, jeg er blevet træt.

MD: - Du skal også lave noget andet.

SZ: - Du taler, ved Gud den almægtige, som om du ikke er seriøs (vred)

MD: - Må Gud belønne dig.

SZ: - Må Gud velsigne dig, min broder.

MD: - Det vigtigste min broder er at du sætter din lid til Gud i morgen.

SZ: - Fint, i morgen så kører jeg dig til toget på en eller anden måde.



Læs også: Anklager: Planlagde ny terror fra cellen

Læs også: Planlagde flugt efter angrebet på JP

Læs også: Terror-tiltalt for sporløst forsvundet i to år

Læs også: Tiltalt: - Jeg forsøgte at stoppe terrorplan

Læs også: Tiltalt: - Jeg var nervøs, når vi talte om terror

Læs også: 'Årets Fund' og Kronprinsen mål for terroristerne

Læs også: Aktionsstyrken lægger jernring om terrorsag

Læs også: Sløret faldet: Her er de fire terror-tiltalte

Læs også: Idømt syv års fængsel for terror mod JP

Læs også: Jyllands-Posten mål for fire terror-planer

Læs også: Angreb afværget: PET jager terrorister

Læs også: Fire bliver nu tiltalt for terror mod JP

Læs også: Hemmelig terrorsag slæber sig afsted

Læs også: Terror-sigtet forsøgte flugt fra fængslet

1 af 2 Sahbi Zalouti indrømmer, at han julenat drøftede terrorplanen med Mounir Dhahri. (Foto: Fredrik Sandberg/AP)
2 af 2 Mounir Dhahri, 46, benægter at han var i lejligheden, der blev rumaflyttet. (Tegning Jørgen Bitsch)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere