Hundeejer forskansede sig og truede med benzinbrand

Politiet var i formiddags taget ud til en adresse på Vestre Landevej i Stokkemarke, hvor tre ulovlige hunde skulle hentes, da ejeren – en 37-årig mand, ifølge hundeloven ikke længere må have dem

OPDATERET klokken: 14:55

Det modsatte manden sig imidlertid kraftigt og truede i første omgang betjentene med både kniv og hunde og forskansede sig siden i huset.

Kort efter middag truede den 37-årige med at sætte ild til noget benzin, han opbevarer i huset. Politiet vurderede imidlertid, at der ikke var behov for evakuering, men opfordrede naboer i området til at holde sig inden døre.

Den 37-årige kom klokken ca. 14.30 frivilligt ud af huset og blev anholdt uden dramatik. Det viste sig, at der ikke umiddelbart var hold i mandens trussel om antændelse af benzin. Den 37-årige er nu kørt til nærmere afhøring, og der er taget hånd om de tre hunde.

Der er inden længe igen åbent for trafikken på Vestre Landevej.

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere