Kone: Al-Khawaja nægter at få væske i drop

Den sultestrejkende dansk-bahrainer vil fra onsdag kun drikke vand



Se også: Verden følger sultestrejkende dansker

Situationen for den sultestrejkende dansk-bahrainer Abdulhadi al-Khawaja spidser til, efter han har meddelt sin kone, at han fra onsdag kun vil drikke vand.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Abdulhadi ringede og sagde, at han fra daggry onsdag vil afvise at få væske intravenøst, og at han kun vil drikke vand, siger hans kone, Khadija al-Moussawi.

Se også: Læger er uenige om al-Khawaja-rapport

Hun fortæller, at det var en yderst svækket Abdulhadi al-Khawaja, hun talte med i telefonen.

- Hans stemme var svag, siger Khadija al-Moussawi.

Se også: Datter til sultestrejkende: Vi besøgte ham i dag

Familien besøgte Abdulhadi al-Khawaja i søndags, hvor de fortalte, at han var skelettynd og yderst afkræftet.

På daværende tidspunkt berettede datteren, at hendes far drak juice og vand efter aftale med den danske ambassadør.

At tilstanden for den fængslede dansk-bahrainer er kritisk understreges af en læge fra Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), som har besøgt og undersøgt ham.

Lægen konkluderer, at dansk-bahraineren er i fare for at dø, hvis hans sultestrejke fortsætter.

Abdulhadi al-Khawaja sultestrejker i protest mod en livstidsdom, han sidste år blev idømt for at opfordre til et systemskifte i Bahrain. Hans sultestrejke har indtil videre varet mere end to måneder.

Al-Khawajas kritiske tilstand har fået EU's udenrigschef, Catherine Ashton, til at kræve, at Bahrain finder en løsning i sagen.

Se også: Al-Khawaja: Jeg bliver ikke tvangsfodret

- EU opfordrer i de stærkest mulige vendinger myndighederne i Bahrain til at finde en pragmatisk og humanitær løsning, siger hun.

Catherine Ashton understreger samtidig, at spørgsmålet har høj prioritet. Bahrain har tidligere afvist et tilbud fra dansk side om at tage imod Abdulhadi al-Khawaja.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere