Farlig røg fra affaldsbrand

Brand på genbrugsplads i Kolding udvikler usund røg

Røgen fra branden er sundhedsfarlig. (Læserfoto)
Røgen fra branden er sundhedsfarlig. (Læserfoto)

En større brand på en genbrugsplads på Stålvej i Kolding udvikler usund røg, og politiet opfordrer borgerne til at tage deres forholdsregler.

- Vi fik en melding om en mindre brand klokken 17.25, men nu har det udviklet sig til en større brand. Det er blandt andet plastic og diverse affald, der brænder, og der udvikles farlig/usund røg, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Kent Midtgaard Hansen til ekstrabladet.dk.

Lige nu stiger røgen til vejrs og udgør angiveligt ingen fare for mennesker.

- Røgen bevæger sig hen over motorvejen, der hvor Sønderjyske Motorvej møder Esbjergmotorvejen. Som det er nu vil vi ikke afspærre motorvejen. Vi anbefaler folk at være opmærksommme på, om de blever generet af røg og lukke vinduer, døre og ventilationsanlæg, siger Kent Midtgaard Hansen til ekstrabladet.dk.

Situationen kan ændre sig, hvis vindretningen ændres.

- Så kan vi få et problem med et boligkvarter nord for Ny Esbjergvej. Vi er også ved at undersøge situationen på den anden side af motorvejen, hvor der er spredt bebyggelse på et overvejende grønt område, siger Kent Midtgaard Hansen.

Aftenindkøbene bliver endnu ikke forpurret af røgen.

- Der er fred og ingen fare ved Kolding Storcenter, så folk kan trygt gå ind at handle, siger Kent Midtgaard Hansen.

Klokken 18.15 var alt disponibelt brandmandskab kaldt til stedet.

- Som det er lige nu, er der ikke kontrol over branden, siger Kent Midtgaard Hansen til ekstrabladet.dk.

1 af 2 Politiet har spærret en del af området omkring brandstedet af. (Foto: Kim Christensen)
2 af 2 Røgen fra branden er sundhedsfarlig. (Læserfoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere