Overlever: Jeg forventer ingen medfølelse fra Breivik

Overlevende forbereder sig på det uventede

Bjørn Ihler var en af de overlevende fra Utøya. Foto: ekstrabladet.dk
Bjørn Ihler var en af de overlevende fra Utøya. Foto: ekstrabladet.dk

Se interview med Bjørn Ihler i videoen herover

-----------------------

Det bliver hårdt at høre Anders Breiviks 30 minutter lange ideologiske tale, når han formentlig tager ordet i starten af dagens retsmøde.

Men en af Utøya-overleverne tror ikke, at Breivik vil tage hensyn til følelserne hos de mange pårørende og overlevere på tilhørerbænkene.

Se også: Meddommer erklæret inhabil efter dødsstraf-krav

- Jeg tror ikke, at han vil vise medfølelse, siger Bjørn Ihler, der overlevede massakren på Utøya og følger sagen inde fra hovedretssalen.

Han har læst det meste af Breiviks manifest og regner ikke med, at der kommer så meget overraskende i forhold til det.

Se også: Timerne der forandrede Norge

- Jeg tror ikke, at du kan forberede dig på det her. Jeg tror, at den bedste forberedelse er at forberede dig på det uventede, siger Bjørn Ihler, der faktisk havde ro i kroppen efter første retsmøde.

- Jeg sov hele natten. Jeg var fuldstændig udmattet, siger han.

Se også: Timerne der forandrede Norge

Siri Marie Sønstelie er også på plads i retsbygningen i Oslo. Hun var en af dem, der forlod Cafe-bygningen, da Breivik kom ind. I går hørte man et stærkt nødkald fra en pige til politiet, mens hun gemte sig på toilettet. Og det gav Siri en ide om, hvor tæt på, hun faktisk havde været på at blive et af ofrene.

Hun tror, at det bliver en specielt dag.

- Det bliver nok anderledes i dag, fordi han får så meget tid til at tale. Men jeg synes, det er fint. Jeg synes, at vi skal være åbne. Vi må høre på ham, så vi ved, hvad vi skal bekæmpe, siger hun.

1 af 2 Siri Marie Sønstelie var i Kafebygningen og forlod den, da Breivik kom ind. Foto: Ekstrabladet.dk
2 af 2 Bjørn Ihler var en af de overlevende fra Utøya. Foto: ekstrabladet.dk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere