Breivik: Jeg har været for pompøs

Breivik fortryder, at han 'malede et glansbillede' i sit manifest

(AP Photo/Frank Augstein)
(AP Photo/Frank Augstein)

Anders Breivik fortryder, at han valgte at fremstille sig selv og den påståede ridderorden Knights Templar, som han gjorde, blandt andet med billeder af sig selv i uniformer med bånd og ordener.

- Jeg måtte bare vælge en linie for, hvordan jeg blev præsenteret. Så valgte jeg en linie, hvor jeg gik efter en pompøs fremstilling . Det var en fejl, forklarede Anders Breivik under sin forklaring, mens han grinte af sig selv.

Hvorfor, ville anklageren Inga Bejer Engh vide.

Se også: Tanken om fængsel skræmmer mig ikke

- Fordi jeg blev opfattet som sindssyg. Det er en fejl fra min side. Nu har jeg en undersøgelse imod mig på grund af det. Jeg er delvis skyld i det selv. Jeg har gjort det vældig let for dem (de første retspsykiatere, red.), fordi jeg har givet dem ammunitionen til at gøre det. Det tager jeg selvkritik for, sagde Anders Breivik under anklagerens udspørgen.

- Jeg troede, at det ville fjerne alt tvivl om, om jeg var utilregnelig. Men i stedet skete der det modsatte . Det, som jeg har bekrevet i kompendiet, er et glansbillede af noget, der er realiterne. Men det betyder ikke, at alt i udgangspunktet ikke er sandt, sagde Breivik.

- Hvorfor har du taget billeder af dig selv i den uniform, spurgte anklageren.

Se også: Timerne der forandrede Norge

- Den er vigtigt, men den er langt fra det vigtigste. Jeg og andre har forsøgt at introducere nye tradioner for nye militante organisationer i Europa, sagde Breivik og fortalte, at de blandt andet havde fundet inspiration i al-Qaedas glorificering af martyrium.

Han fortalte også, at han var en selvdrevet celle, men var tilknyttet to andre celler i det påståede terrornetværk 'Knights Templar'.

Anklager Inga Bejer Engh ville gerne vide, om det var ham selv eller nogen andre, der havde givet ham mandat til at 'forsvare det norske folk' .

Det var dog mere end svært for Breivik at svare på, men efter flere omveje, nåede han frem til, at det i hovedsagen var ham selv, selvom det heller ikke var helt rigtigt.

- Det er sandt, at jeg ikke har fået mandat fra en suveræn stat. Man kan give sig selv et mandat. Jeg og andre, jeg har været tilknyttet, har givet os selv et mandat, sagde Breivik, ligesom han lidt senere, efter flere spørgsmål i den retning fra anklageren, svarede:

- I hovedsagen er det mig selv, der har givet mig mandatet.

1 af 2 
2 af 2 (AP Photo/Frank Augstein)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere