36-årig frifundet for drab i 2009 - nu får han 12 år for nyt drab

En 36-årig mand er ved et nævningeting i Aarhus blevet dømt for drabet på den 56-årige Per Ernst Mikkelsen 2011

I 2009 blev en 36-årig aarhusianer frifundet for et drab begået på stranden ved Ballehage i det sydlige Aarhus.

I dag blev han så dømt for et nyt drab.

Efter få timers votering blev Jesper Nielsen idømt 12 års fængsel for drabet på den 56-årige førtidspensionist Per Ernst Mikkelsen i april 2011.

Anklagemyndigheden havde krævet mindst 13 års fængsel.

Offeret og gerningsmanden kendte angiveligt hinanden fra det aarhusianske misbrugsmiljø.

I følge retten slog drabsmanden Per Ernst Mikkelsen i hovedet med en rørtang, stak ham flere gange med en kniv, stjal hans pung og efterlod ham med hovedet nede i en bæk i det vestlige Aarhus.

Liget blev efterfølgende fundet af nogle legende børn.

Jesper Nielsen har nægtet sig skyldig, men han blev bl.a. fældet af lakrester i sin bil.

Disse rester stemte overens med de rester af lak, som blev fundet på liget og på rørtangen, som blev smidt i en sø.

Desuden har et vidne fortalt retten, at han i området så en person med blod på hånden, som lignede den tiltalte.

Drabet i 2009 drejede sig om likvideringen af den 41-årige Lennart Kalby. Han blev fundet på maven og var dræbt med et enkelt skud i nakken på stranden ved Ballehage.

Læs også:

Den 41-årige Lennart Kalby blev dræbt ved nakkeskud den 31. oktober sidste år. (Foto: Ole Frederiksen) 112 - 28. okt. 2009 - kl. 14:31 Frifundet for likvidering

Den 36-årige nu dømte mand blev tiltalt for drabet, men domsmandsretten fandt beviserne for tynde, og han blev frifundet med stemmerne 2-1.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere