Politibetjent måtte springe for livet

Politibetjenten måtte springe op på køleren, da en 19-årig mand gassede op i nat

En anmeldelse om hasarderet kørsel i Skalborg i nat udviklede sig dramatisk, da en politibetjent måtte springe for livet. Det skriver nordjyske.dk.

Klokken 00.15 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist kørte hasarderet og over for rødt flere gange i området omkring Nibevej og Hobrovej i Skalborg ved Aalborg.

Da en patrulje fra Nordjyllands Politi fandt frem til bilen, forsøgte bilisten at køre fra betjentene i høj fart.

Men efter en kort biljagt lykkedes det politiet at få stoppet bilen ved at køre ind foran den.

Men da den ene betjent gik foran bilen, gassede føreren op, så betjenten måtte springe op på bilens køler og ud til siden for ikke at blive kørt ned, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen ifølge nordjyske.dk.

Vanvidsbilisten kørte væk, men kort efter endte turen i grøften ved Hadsund Landevej.

De to i bilen, den 19-årige fører og en 20-årig passager, kommer begge fra Aalborg.

De to anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere