Forsvarer: Fejlbehandlet patient er gerningsmand

Forsvarer i Tusindårsskoven: Gerningsmanden er en af Bjarne Johansens fejlbehandlede patienter

RETTEN I ODENSE (ekstrabladet.dk): Forsvarer til den tiltalte Vincent Smith rettede kort før en pause i retssagen et skarpt skyts på banen i sagen om dobbeltdrabet fra Odense.

Efter anklagerens fremlæggelse af sagen kommenterede forsvarer Jesper Storm Thygesen på fremlæggelsen og afslørede herefter, at han mener en helt anden navngiven person er den rigtige gerningsmand til drabet.

- Der har under efterforskningen været anholdt og sigtet en af Bjarne Johansens tidligere patienter, Lars Thomsen, som var blevet fejlbehandlet. Jeg vil under min fremlæggelse af sagen åbne for den mulighed, at det er ham, der er gerningsmanden, og ikke min klient Vincent Smith, lød de overraskende anklager fra forsvarsstolen.

Forsvarer Jesper Storm Thygesen har udover anklagerens 20 vidner desuden også indkaldt 11 vidner i sagen, og det er blandt disse vidner, at skytset mod en ny gerningsmand vil blive bragt på bane.

Læs også: Fejlopereret: Jeg havde et motiv
Læs også: 38-årig nægter dobbeltdrab

Den fejlbehandlede patient Lars Thomsen er blandt de indkaldte vidner. Han blev to dage efter drabene anholdt den 15. april mistænkt for drabene.

– Det er rigtigt. De anholdt mig, og jeg var til afhøring i Odense, men jeg har vidner på, at jeg var hjemme den aften, så de løslod mig igen, forklarede Lars Thomsen dengang til Ekstra Bladet.

Dengang kunne han dog godt forstå, at han blev hentet ind til en afhøring og mistænkt.

– Ja, ja. Jeg har jo et klart motiv. Jeg har været igennem et rent smertehelvede på grund af den læge, og når politiet beder mig om at hjælpe, så hjælper jeg, forklarede han.

Lars Thomsen havde tidligere eget firma med 12 ansatte og fem biler, før han i 2007 blev fejlopereret i lysken og testiklerne af den nu dræbte kirurg, Bjarne Johansen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere