Mærsk-chefer: Hr. Møller havde altid et glimt i øjet

Bestyrelsesformanden og direktøren i A.P. Møller-Mærsk gruppen vil huske Hr. Møller som en nærværende og stor mand med humoristisk sans

Selv om Mærsk Mc-Kinney næsten var 99 år, var han stadig til det sidste personlig investeret i sit livsværk, og han gjorde en betydelig forskel i rederiet helt til sin død. Sådan siger bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk, Michael Pram Rasmussen:

- Vi har mistet en af de eneste helt store internationale forretningsmænd, og han fulgte udviklingen i selskabet helt til det sidste. Hver uge kunne man endda stadig møde ham på trappen på vej op til sjette sal på Esplanaden (Mærsks hovedkontor, red.).

Læs mere:

Dronningen var ven med hr. Møller og naturligvis dynt berørt af hans død. (Foto: Stella Pictures) Danske kongelige - 16. apr. 2012 - kl. 13:33 Hoffet: Dronningen er meget berørt af Mærsks død

Læs mere:

Related content

Selv om Mærsk Mc-Kinney var en bestemt herre, som måske ikke altid var den mest karismatiske, var han alligevel elsket og beundret af danskerne, og for dem der kendte ham, viste han sin humor.

- Han havde et glimt i øjet. Vi er flere, som har oplevet, at Mærsk har fyret en humoristisk bemærkning af, når vi mødte ham på gangen. Han var nærværende både overfor bestyrelsen, virksomheden og medarbejderne, og han vil blive enormt savnet, siger Michael Pram Rasmussen.

Læs mere:

Se også: Statsminister: Mærsk har sat præg overalt

Læs også:

Se også: Twitter eksploderer: Alle græder over Mærsk

Indfriede sine mål
Mærsk Mc-Kinney blev i 1940 medejer i virksomheden ’Firmaet A.P. Møller’, og ved faderens død i 1965 blev han direktør og bestyrelsesformand i A.P. Møller–Mærsk Gruppen. I 1993 trak han sig tilbage som direktør og i 2003 fra posten som bestyrelsesformand. Men på klassisk pension gik Mærsk Mc-Kinney nu aldrig, for ifølge Michael Pram Rasmussen ”opførte han altid sig som ansvarlig leder og borger for stort og småt i samfundet.'

Læs også:

Se også: Danmark har mistet en stor mand

Læs også:

112 - 16. apr. 2012 - kl. 11:21 Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller er død

Derfor er det også et stort hul, som ’Hr. Møller’ efterlader sig, siger skibsreder og direktør i A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, der pt. er på sygeorlov.

- Han motiverede medarbejdere over alt i verden til at gøre noget ekstra for virksomheden. Han var krævende, men også inspirerende. Vi vil altid huske Hr. Møller for hans enestående engagement, og den indflydelse han havde på os både professionelt og personligt, siger Nils Smedegaard Andersen og tilføjer:

- Med inspiration fra sin far, indfriede Hr. Møller de mål, som hans far havde sat for virksomheden. Og mere til. Æret være hans minde.

Auktionærer sørger også
Også hos investorerne i A.P. Møller-Mærsk, er man bedrøvet over nyheden om Mærsk Mc-Kinneys død.

- Det er en stor erhvervspersonlighed, som er gået bort. Han har gjort en stor og betydelig indsats for dansk erhvervsliv og det danske samfund i årtier, siger aktiechef i ATP, Claus Wiinblad til ekstrabladet.dk.



Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere