Sådan døde Mærsk

Mærsk Mc-Kinney sov stille ind fortæller pressechef Michael Storgaard

Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller nåede at blive hele 98 år. (Foto: Jonathan Bjerg Møller/Polfoto).
Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller nåede at blive hele 98 år. (Foto: Jonathan Bjerg Møller/Polfoto).

Det foregik fuldstændig udramatisk, da Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller i morges kl. fem afgik ved døden på Rigshospitalet.

Far og søn, skibsrederne A.P. Møller og Mærsk McKinney-Møller - billedet er en collage. (Foto: Lars Hansen) Nyheder gallerier - 16. apr. 2012 - kl. 11:25 STORT GALLERI: Mærsks liv i billeder

Den karismatiske milliardær sov simpelthen stille ind i familiens skød i sin seng på hospitalet på Østerbro i København, efter at han i fredags 'blev utilpas' og lod sig indlægge.

Det bekræfter Mærsk-koncernens pressechef overfor ekstrabladet.dk.

- Det er vigtigt at sige, at det foregik fuldstændig udramatisk, og at familien var der over hele weekenden. Præcis, hvem der var til stede, da han sov ind, er jeg ikke klar over, siger pressechef Michael Storgaard til ekstrabladet.dk.

Læs også: Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller er død

Den helt præcise dødsårsag er stadigvæk ikke endeligt bekræftet, men ifølge pressechefen har dødsfaldet ikke noget at gøre med den ansigtslammelse, som Mærsk Mc-Kinney pådrog sig i sidste uge.

- Nej, der var tale om en ansigtsvirus, der ikke har noget med det at gøre. Han var faktisk i fuld gang med at komme sig over det, siger Storgaard og fortsætter:

- Derfor kommer det også som noget af en overraskelse, at han er død - også selv om han nåede en alder, som de færreste af os kommer til at opleve.

Læs også: Milliardæren hjemme for sidste gang

Rygterne gik ellers på, at Mærsk Mc-Kinney skulle have fået en hjerneblødning, men det er flere gange blevet afvist pure.

Mærsk Mc-Kinneys lig blev 13-tiden kørt i rustvogn fra Rigshospitalet til privatadressen på Mosehøjvej i Charlottenlund, hvor familie og pårørende er samlet.

Læs også: Pind: Mærsk var ensom

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere