Milliardæren hjemme for sidste gang

Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller er netop blevet kørt fra Rigshospitalets kapel til privaten i Charlottenlund

Rustvognen har allerede forladt privaten i Charlottenlund. (Foto: Jakob Jørgensen)
Rustvognen har allerede forladt privaten i Charlottenlund. (Foto: Jakob Jørgensen)

Mærsk Mc-Kinney Møller har livet igennem været vant til at blive transporteret rundt af privatchauffører. Og det ændrede sig ikke i dag.

Læs også: Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller er død

I dag foregik én af hans allersidste køreture dog ikke i en fashionabel limousine eller i en stor Mercedes med tonede ruder.

Tværtimod foregik det i en mørk rustvogn af mærket Volvo.

Far og søn, skibsrederne A.P. Møller og Mærsk McKinney-Møller - billedet er en collage. (Foto: Lars Hansen) Nyheder gallerier - 16. apr. 2012 - kl. 11:25 STORT GALLERI: Mærsks liv i billeder

Den afdøde milliardærs lig, der lå i en simpel hvid kiste, er netop blevet kørt fra Rigshospitalets kapel på Østerbro i København til privaten på Mosehøjvej i Charlottenlund, hvor han og konen, Fru Emma, flyttede ind i 1987.

På adressen, der i alt tæller 13.000 kvadratmeter, ventede familiemedlemmer og pårørende på at tage imod ham.

Se også: Døde på dronningens fødselsdag

Ifølge ekstrabladet.dk's reporter på stedet har rustvognen allerede forladt grunden, og dermed er Mærsk Mc-Kinney Møller altså hjemme for sidste gang.

Flaget er netop gået på halv på adressen, lyder det videre.

Læs også: Nekrolog: Den elegante bisse

Mærsk Mc-Kinney Møller blev 98 år og døde på Dronningens fødselsdag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere