TV: Her laver Breivik sin knytnæve-hilsen

Som tidligere set lavede Breivik en særlig hilsen med en knyttet næve, da han fik håndjernene af

Højreekstremisten Anders Behring Breivik er kort før klokken 9 trådt ind i retssal 250 i Oslo Byret, hvor han har taget plads ved sine forsvarere.

SE OGSÅ: LIVE : Følg retssagen mod Anders Breivik

Den terrortiltalte nordmand, som er iklædt jakke og slips, lavede en særlig hilsen med en knyttet næve, da han fik håndjernene af.

Med ordene 'retten er sat' fra dommer Wenche Elisabeth Arntzen startede den længe ventede retssag præcist klokken 9.

- Jeg anerkender ikke den norske ret, fordi I har fået mandatet jeres fra politiske partier, som støtter multikulturalisme, lød det fra Breivik, da han fik ordet.

- Desuden er det kendt, at du er veninde med Hanne Harlem, søsteren til Gro Harlem Brundtland (tidligere norsk statsminister, red.), tilføjede Brevik med reference til dommeren.

LÆS OGSÅ: Sådan virker Breivik i retten

Wenche Elisabeth Arntzen spurgte derefter, om han rejste tvivl om hendes habilitet.

Men det afviste lederen af Breiviks forsvar, Geir Lippestad, efter et par hurtige ordvekslinger med sin klient.

Da dommeren spurgte Brevik, om han var arbejdsløs, blev det afvist af den 33-årige nordmand:

- Jeg er skribent og arbejder fra fængslet, lød svaret fra Breivik, som ankom til Byretten i Oslo klokken 08.20 med en pansret mandskabsvogn.

En halv time tidligere var bilen kørt fra Ila-fængslet, hvor han har siddet varetægtsfængslet siden angrebene i Oslo og på Utøya den 22. juli sidste år.

Fangetransporten kørte via en tunnel under bygningen ind i parkeringshuset og benyttede kælderindgangen til retsbygningen.

- Vi transporterer Breivik i specialsikrede køretøjer og vil vælge forskellige køretøjer og tidspunkter fra dag til dag, siger politiets indsatsleder Snorre Haugan til VG.no.

Han tilføjer, at det er en del af de sikkerhedsforanstaltninger, der omgærder sagen mod Breivik.

SE OGSÅ: TV: Danske Allan reddede børn fra massemorder

Retssagen mod den 33-årige nordmand ventes at vare 10 uger.

I løbet af førstedagen vil tiltalen blive læst op, og Breivik skal svare på spørgsmålet om, hvorvidt han erklærer sig skyldig eller ej.

Anklagemyndigheden vil holde sit indledende oplæg, før forsvarerne og de bistandsadvokater, der repræsenterer familier til nogle af de dræbte, kommer med deres bemærkninger, skriver nyhedsbureauet NTB.

Se videoklippet øverst i artiken!

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere