Danske Allan reddede børn fra massemorder

- Hvert smæld, vi hørte fra øen, kunne være et dødbringende budskab, siger Allan Jensen, der reddede børn og unge op i sin båd og væk fra den norske massemorder på Utøya - sagen begynder i morgen

Utøya spejler sig for altid i Allan Jensens sind. (Foto: Anthon Unger)
Utøya spejler sig for altid i Allan Jensens sind. (Foto: Anthon Unger)

Se tv-klip om hvordan Allan Jensen reddede børnene på Utøya. Og se hans egne eksklusive optagelser fra massemordet i videoen herover.

-------------------

- Den dag, gjorde vi faktisk en forskel.

Allan Jensen holder blikket, man aner, at øjnene bliver blanke. Det er tydeligt, at dette er et indtryk, der aldrig vil slippe hans sind. Synet af de døde, de desperate, kampen om at redde livene på de unge og forsøget på at komme over oplevelsen.

69 personer mistede livet for Anders Behring Breiviks kugler på den norske ø Utøya. At antallet trods alt ikke blev højere er blandt andre danske Allan Jensens skyld.

Dødbringende budskab
En dansk helt midt i et virvar af massemord og kaos, og en mand som trodsede al sund fornuft og sejlede mod øen for at redde de unge fra Breivikskugler, da det gik op for ham, at de lyde han hørte fra øen ikke var fyrværkeri affyret af 'uansvarlige unge'.

I morgen begynder retssagen mod Anders Behring Breivik i Tingsretten i Oslo. Her skal retten prøve at finde retfærdighed i en ufattelige ugerning, som begyndte med en bombe i centrum, hvor otte blev dræbt og endte med en rendyrket massakre, da Breivik forklædt som politimand besøgte de unge socialdemokraters sommerlejr på Utøya.

- Efter vi har hørt, at det er en politimand, der skyder tænker jeg på, at hvert eneste skud vi hører kan være et dødsbringende budskab.

Sådan siger Allan Jensen, der for første gang tager bladet fra munden og fortæller om den regnvåde sommerdag, hvor han som fastlægger på en norsk campingplads fik andet at tænke på en fortelt og gasflasker og siden da har haft svært ved at fokusere på andet end de unge mennesker, han redde op fra vandet, da de svømmede for deres liv, de unge, han hjalp med at flygte fra øen. De unge, der var så heldig at overleve Anders Behring Breivik meningsløse massemord.

Læs hele Allan Jensens beretning i Ekstra Bladet Søndag

1 af 5 (Foto: Anthon Unger)
2 af 5 (Foto: Anthon Unger)
3 af 5 (Foto: Anthon Unger)
4 af 5 Allan Jensens kones privatfotos fra redningsaktionen (privatfoto)
5 af 5 Utøya spejler sig for altid i Allan Jensens sind. (Foto: Anthon Unger)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere