TV: Sådan virker Breivik

Anders Breivik har allerede taget ordet to gange i retten

Anders Breivik lavede sin nazi-hilsen, da han fik håndjernene af. (AP Photo / Hakon Mosvold Larsen, Pool)
Anders Breivik lavede sin nazi-hilsen, da han fik håndjernene af. (AP Photo / Hakon Mosvold Larsen, Pool)

Oslo Tingsrett (ekstrabladet.dk) Der hersker en spændt stemning, mens Anders Brevik nu sidder klar på sin plads i retssal 250 i Oslo Tingsrett, hvor retten netop er blevet sat.

Mens anklageren læser det omfattende anklageskrift op med opremsning af det ene offer efter det andet, sidder den 33-årige massemorder blot og kigger ned i papirerne uden at fortrække en mine.

Se også: LIVE: Følg retssagen mod Anders Breivik

Han er iklædt et sort jakkesæt med en hvid skjorte under og et nærmest guldfarvet, skinnende slips.

Han ligner sig selv i forhold til de billeder, man har set af ham tidligere med det karakteristiske skæg, der går fra bakkenbarterne og ned til skæggene.

Da han kom ind i retten, blev han stående, mens han ventede på, at håndjernene blev fjernet. Derefter lavede han den højreekstreme hilsen, som han også lavede ved fængslingsmødet i februar.

Se også: 69 sjæle kom aldrig hjem fra Utøya

Han har allerede to gange taget ordet i retten og understreger dermed, at han har tænkt sig at spille en meget aktiv rolle i retssagen.

Den første gang, da han sagde, at han ikke anerkender den norske ret, fordi den støtter multikulturalisme, og at han ikke anerkender dommeren, Wenche Elizabeth Arntzen, fordi hun angiveligt er personlig veninde med Hanne Harlem, søsteren til Gro Harlem Brundtlandt, den tidligere norske statsminister.

Hans forsvarer Geir Lippestad fulgte dog op med at sige, at der ikke var tale om en formel indsigelse.

Se også: LIVE: Følg retssagen mod Anders Breivik

Den anden gang, da han blev bedt om at sige sit navn og fødselsdata. Han bekræftede først, at han var fængslet i Ila Fængsel. Da dommeren bad ham bekræfte, at han var uden arbejde, svarede han nej:

- Jeg er skribent og arbejder fra fængslet, sagde han.

Anders Breiviks plads er til højre for vidneskranken. Han sidder og kigger i en stak papirer og virker lidt nervøs. Han kigger sig lidt rundt - og lavede endda et enkelt smil.

Blandt tilhørerne i hovedretssalen er Bjørn Magnus Jacobsen, der er en af de overlevende. Han skal vidne i sagen i slutningen af maj. Han var lidt nervøs før retsmødet.

- Jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver. Det har været et hårdt år. Det har ligget der hele tiden, sagde han til ekstrabladet.dk i køen ind til retten.

Han har allerede set Breivik ved det første åbne fængslingsmøde, så han er lidt forberedt.

Se også: LIVE: Følg retssagen mod Anders Breivik

Ifølge Dagbladet, som har haft indsigt i den retspsykiatriske undersøgelse, som psykiaterne Agnar Aspaas og Terje Tørrissen har lavet af Breivik, var Breivik nervøs før det åbne fængslingsmøde 6. februar tidligere på året.

- Men jeg havde mit 'game-face' på. Jeg ville være selvsikker og viljestærk. jeg følte, jeg lykkedes med det, siger Breivik til psykiaterne, ifølge Dagbladet.

Han mener, at moren er den eneste, der kan få hans skjold til at bryde sammen er moren, hvis hun skulle begynde at græde. Derfor har han ikke ønsket, at hun er til stede i salen.

Anders Breivik sidder bag skudsikkert glas i retten, og det var bevæbnede tjenestemænd fra politiet, der kørte Breivik til retten fra Ila fængslet og ind i garageanlægget, som giver adgang til Oslo Tingsrett.

1 af 2 Arkivoto: Heiko Junge/AP
2 af 2 Anders Breivik lavede sin nazi-hilsen, da han fik håndjernene af. (AP Photo / Hakon Mosvold Larsen, Pool)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere