Kvinde brændt inde

En 64-årig kvinde har mistet livet, efter hendes bolig er brændt. Hun blev fundet nær kogeplade

En brand på Frederiksberg har natten til søndag kostet en 64-årig kvinde livet. Det fortæller Kim Nicholsen, som er central vagtleder ved Københavns Politi.

- En hjemmehjælper slog alarm, da hun skulle besøge en 64-årig kvinde. Hun så, at røgen væltede ud af bygningen, siger han til Ritzau.

Herefter rykkede brandvæsnet ud, og den 64-årige kvinde blev fundet død i lejligheden.

- Hun blev fundet livløs nær en kogeplade. Men vi kender fortsat ikke brandårsagen, siger Kim Nicholsen.

Kvindens bolig ligger på 'Bag Søndermarken' i et beskyttet boligområde.

- Vi evakuerede tre andre personer, som er blevet indkvarteret på et ældrecenter i nærheden, siger vagtchefen.

Branden er slukket.

Også et andet sted i København - på Tuborgvej - har der i løbet af natten været brand.

- En 68-årig mand har fået en form for røgforgiftning, og hans tilstand betegnes som alvorlig, siger Kim Nicholsen.

- Manden har sandsynligvis røget i sofaen, som der efterfølgende er gået ild i.

De andre beboere i bygningen slap uskadte ud.

- Lejlighedens stue er fuldstændig udbrændt, men branden er nu slukket, siger Kim Nicholsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere