Spanien udleverer mistænkt i stor narkosag

44-årig pakistaner fængsles i sagen om indsmugling af 20 kilo heroin i Københavns Lufthavn i Kastrup.

I en af de senere års største sager om smugleri af heroin via Københavns Lufthavn har Spanien udleveret en mistænkt til Danmark.

Manden, der er 44 år og pakistaner, er ved et lukket grundlovsforhør i København lørdag blevet varetægtsfængslet i 11 dage, oplyser politiet.

Sagen drejer sig om en taske med 20,6 kilo hvid heroin, som 28. marts ankom til lufthavnen i Kastrup på et fly fra Pakistan.

Politiet har tidligere anslået, at narkoen har en værdi af 25 millioner kroner, hvis den sælges i små portioner på gaden.

I alt er fem mænd blevet sigtet og fængslet. Heriblandt er to mænd, der var ansat i et firma i lufthavnen.

Politiets teori er tilsyneladende, at mændene i lufthavnen skulle sørge for, at tasken kom uhindret forbi toldere og politifolk - hvilket altså ikke lykkedes.

Af andre fængslede i sagen er 38-årig mand fra Sjælland samt en 51-årig.

Det har tidligere været fremme, at de sigtede nægter sig skyldige.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere