Narkobaron skal bag tremmer i 22 år

Leder af mexicansk narkobande idømt langvarig straf i USA. Kartellet solgte kokain for 6 milliarder kroner

Lederen af et mexicansk narkokartel blev fredag i Denver, Colorado dømt til at tilbringe de næste 22 år i et amerikansk fængsel.

Ifølge dommeren i sagen har den dømtes narkobande solgt kokain i USA til en værdi af 1 milliard dollar (knap 6 milliarder kroner) i otte amerikanske delstater.

Den 43-årige Oscar Arriola var "helt klart en trussel mod dette land og dets borgere, sagde den føderale dommer Robert Blackburn i forbindelse med afsigelsen af dommen.

Kartellet distribuerede kokain i New York, Illinois og Georgia samt fem andre delstater i 2002 og 2003. .

Det indbringende og ulovlige rusmiddel blev opbevaret på en gård i Colorado. Et anonymt tip fik myndighederne på sporet af kartellet og opbevaringsstedet.

Arriola og hans bror, Miguel, blev sammen med 27 andre personer anklaget i sagen i 2003. Oscar Arriola blev anholdt i 2006 i Mexico og udleveret til USA fire år senere.

Hans bror fik for to år siden en fængselsdom på 20 år.

Dommen kommer samtidig med, at lederne fra stort samtlige amerikanske lande er samlet til et topmøde i Cartagena i Colombia denne weekend.

Myndighedernes langvarige, men åbenbart frugtesløse kamp mod narkokartellerne i Latinamerika, er blandt de temaer, som skal drøftes på mødet.

Flere centralamerikanske lande har foreslået at afkriminalisere narkotika for at komme de kriminelle bander til livs. Et forslag, som den amerikanske præsident Barack Obama har afvist.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere