Bilkloning førte politiet på sporet af hashliga

Tiltalt hash-ring kørte professionel smuglerforretning

Hashforretningen kørte tilsyneladende som smurt i olie - Men hashligaen anede ikke, at politiet diskret kiggede dem over skuldrene.

I sagen, hvor fire mænd er tiltalt for indsmugling af 3,6 tons hash, har sagens anklager, Ulrich Sjølin, i dag gennemgået sagen i store træk.

Læs også: Tiltalt - Eks-bokser var højre hånd for toprocker i hashliga

Hashringens bagmand er ifølge politiet en 53-årig HA'er. Hans højre hånd er en tidligere stald Palle-bokser.

Ifølge anklageren kom politiet på sporet af den formodede hashring, mens de deltog i en international efterforskning omkring såkaldt kloning af biler.

Bilkloning
Ved Bilkloning er der tale om stjålne luksusbiler, der får ny nyt stelnummer. Bilkloning foregår ofte på tværs af landegrænser.

Læs også: Hashsigtet HA'er vandt 2,5 mio i lotto

Under efterforskningen af den sag blev tysk politi opmærksomme på den 53-årige HA'er, fordi en person, der fremviste rockerens pas, blev antruffet i selskab med en af de hovedmistænkte i sagen.

Oplysningerne blev videregivet til dansk politi, der diskret begyndte at kigge rockeren efter i sømmende.

Læs også: Eks-bokser og toprocker i sag om 3,6 tons hash

- Under efterforskningen blev vi opmærksomme på flere nedlagte landbrug, der alle havde garager, forklarede anklageren ved dagens retsmøde.

Hash på landbrugsejendomme
Det gjaldt blandt andet en garage på en nedlagt landbrugsejendom tæt ved Københavns Lufthavn, Kastrup.

- Her gennemførte vi en såkaldt hemmelig ransagning, hvor vi også opsatte overvågningskameraer, forklarede anklageren.

På en af de i retten afspillede videoklip ser man to mænd rode i en bil i garagen. Den ene tager to pakker hash op og siger:

- Det er sgu ikke det samme.

Det var i oktober 2010.

Sådan smugledes hashen
Ved en senere hemmelig ransagning fandt politiet 126 kilo hash skjult i en Citroen Berlingo. En af mændene på videoen blev kort efter anholdt. Ved en efterfølgende tilståelsessag fik han to et halvt års fængsel.

En anden nedlagt landbrugsejendom, der også havde pådraget sig politiets opmærksomhed, lå på Marbjergvej ved Hedehusene mellem Roskilde og København. Også her fandt politiet en større ladning hash gemt i en bil.

- Der er flere episoder som dem jeg har nævnt, sagde anklageren, der også kom ind på, hvordan selve hashsmuglingerne foregik.

Forrest kørte en såkaldt controller-bil, der fungerede som spejder i forhold til eventuel politi- og grænsekontrol for den egentlige egentlige hashtransport.

- Når controllerbilen havde krydset grænsen og banen var klar, ringede de fra controllerbilen til den anden bil og sagde 'solen skinner på den anden side', forklarede anklageren.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere