Tiltale: Mor og papfar tvang børn til nøgendage

Hvis de ikke ville være med, blev de sendt på deres værelser, ifølge anklagen

Foto: Google maps
Foto: Google maps

- Pigerne kaldte det en 'barrøvs-fest'.

Sådan beskrev en 36-årig mor episoder, hvor hun, hendes daværende kæreste, 44, og hendes tre børn i skolealderen tog alt tøjet af derhjemme og gik nøgne rundt.

Men anklagemyndigheden mener, at nøgendagene skete under tvang, og derfor står hun og kæresten tiltalt for at have krænket blufærdigheden adskillige gange hos børnene.

Ifølge anklageskriftet indførte de to voksne tvungne nøgendage, hvor alle tog tøjet af og opholdt sig nøgne på adressen på Amager i København.

Hvis børnene ikke ville være nøgne, blev de bedt om at gå ind på deres egne værelser eller blev låst inde på værelserne, fremgår det af anklageskriftet.

2-3 barrøvs-fester
Både moren og kæresten nægter sig skyldige i anklagerne og siger, at ingen var tvunget til noget.

Moren fortalte, at hun kunne huske 2-3 'barrøvs-fester', og hver gang var det hendes to tvillingepiger, født i 2001, der startede med at tage tøjet af og opfordrede mor, papfar og storebror til at gøre det samme.

- Det er helt normalt hjemme hos os at være nøgne. Jeg kunne ikke se, hvad der var galt i, at jeg tog tøjet af. Det var max en time. De gjorde det som regel, før de skulle i seng. Det var jo ikke hele dagen, forklarede moren, der også fortalte, at når de så var nøgne, så gjorde de det, de ellers plejede at gøre. Moren sad ofte og spillede spil på hjemmesiden komogvind.dk.

På intet tidspunkt var der tvang med i spillet, sagde hun.

Ifølge anklageskriftet skal nøgentvangen være sket i perioden fra maj 2008 til maj 2010 på Amager. Da nøgendagene startede var børnene henholdvis 11 år (drengen) og seks år (to tvillingepiger).

Morens kæreste er desuden tiltalt for at have haft erektion under nøgenlegen. Ifølge ham og moren har han dog aldrig været helt nøgen, men har altid haft boxershorts på, efter pigerne forsøgte at hive i hans tissemand, da han skulle i bad, lige efter han var flyttet ind i hjemmet. Parret er ikke længere sammen, og manden har fået en ny kone fra Kenya og et barn med hende.

Sagen startede i maj 2010, da morens ældste søn på nu 15 år fortalte om sagen til en af morens veninder. Moren siger, at sønnen er en dreng, der har det med at lyve.

Børnenes forklaringer er blevet optaget på video og bliver afspillet i retten 24. april, hvor der også er yderligere vidneførsel. Der falder først dom i sagen senere.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere