Rektor efter elevdød: Det er svært at finde ord

Over 600 elever, venner og lærere fik i morges den sørgelige besked om deres kammerats død

Favrskov Gymnasium har mistet en 18-årige elev fra 2.G. Martin Blindbæk Jeppesen efter han faldt ud af vinduet på en studietur i London. (Foto: Andreas Szlavik)
Favrskov Gymnasium har mistet en 18-årige elev fra 2.G. Martin Blindbæk Jeppesen efter han faldt ud af vinduet på en studietur i London. (Foto: Andreas Szlavik)

Det var en meget kort og meget trist telefonbesked, der i aftes nåede rektor Jørgen Christiansen. Hans tunge lod var efterfølgende her til morgen at overlevere den sørgerlige nyhed til samtlige elever og lærere på Favrskov Gymnasium: Deres 18-årige kammerat Martin Blindbæk Jeppesen afgik i går ved døden på et hospital i London.

Tirsdag aften faldt eleven af endnu uopklarede årsager ud af vinduet på det hotel, hvor 2.m. var indlogeret under deres netop påbegyndte studietur. Knap et døgn havde to klasser, som dog boede på hver sit hotel, fra gymnasiet nået at opleve den britiske hovedstad, før ulykken indtraf.

Mens drengens forældre hastede til London straks efter ulykken, vendte de dybt mærkede elever og lærere allerede onsdag aften retur til Hadsten efter den afbrudte studietur.

Læs også: Gymnasieelev kvæstet under studietur

Selvom alle siden har håbet på at deres kammerat ville komme i bedring, faldt håbet så til jorden i morges.

- Jeg fik beskeden i aftes og samlede derfor alle i morges i kantinen, hvor de fik beskeden om hans død. Det er dybt tragisk og så skrækkeligt. Det er meget svært at sætte ord på, lyder det fra rektor Jørgen Christiansen her til morgen til ekstrabladet.dk.

Kl. 10 skrev rektor en kort meddelelse på skolens hjemmeside.

- Favrskov Gymnasium er dybt berørt over den tragiske ulykke og tænker på elevens familie og pårørende i denne meget svære situation. Det er vigtigt, i den kommende tid, at vores elever får ro til at bearbejde den tragiske ulykke, står der blandt andet.

Læs også: Gymnasieelev død på studietur

Det er uvist, fra hvilken etage den 18-årige Martin faldt ud og endnu også, hvordan det overhovedet kunne ske. På de vedholdende rygter om, at den 18-årige fra Hinnerup skulle have røget noget hash forud for faldet, har rektor dog ingen kommentarer.

- Uanset om det er rigtigt eller ej, så bringer det ham jo ikke tilbage. Nu har vi fokus på vores elever og på, at de skal have den ro og hjælp, de har brug for. De følger skolens normale skema i dag, men hvor meget undervisning der reelt bliver, det ved jeg faktisk ikke, lyder det fra Jørgen Christiansen.

På gymnasiet er der hele dagen tre psykologer tilstede til at hjælpe de elever, som føler behov for at tale med en professionel om dødsfaldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere