49-årig kvinde dræbt i voldsom soloulykke

En kvinde fra Eskildstrup mistede livet, da hun kørte galt på det nordlige Falster.

En soloulykke på Blichersvej mellem Stubbekøbing og Nr. Alslev på Falster, kostede torsdag aften en 49-årig kvinde livet.

- Ulykken sker i en svag højrekurve, hvor bilen kører ned i en to meter dyb grøft, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig.

- Derefter flikflakker bilen nærmest. Den kommer lodret op på fronten, falder ned på taget og fortsætter rundt et par gange, fortsætter han.

Undervejs blev kvinden, der kom fra Eskildstrup, slynget ud af bilen og dræbt på stedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere