Fortsat ingen Brian Sandberg på TV

Anklagemyndigheden ryster på hænderne - ved ikke hvilken retsorgan, der skal behandle sag om Sandbergs TV-forbud

HA-rockeren Brian Sandberg nægtes besøg af tv-hold i fængslet. (Foto: Claus Bonnerup)
HA-rockeren Brian Sandberg nægtes besøg af tv-hold i fængslet. (Foto: Claus Bonnerup)

Det kommer til at vare endnu længere, før danske tv-seere eventuelt kan komme 'på besøg' i HA-rockeren Brian Sandbergs fængselscelle.

Egentlig skulle Københavns Byret i dag have afgjort en tvist om, hvorvidt rockeren må få besøg af TV-hold i fængslet.

Men afgørelsen er nu udskudt på ubestemt tid.

- Anklagemyndigheden er nået frem til, at de har indbragt sagen forkert. De mener nu selv, at sagen burde være bragt for landsretten og ikke byretten. Dommeren i sagen er også usikker, hvorfor han har sendt den videre til landsretten for at høre, hvad de mener, siger Michael Juul Eriksen, forsvarer for Gucci-rockeren.

Læs også: Sandberg vil på TV

- Brian Sandberg mener, at myndighederne prøver at forhale sagen. Og det er jo enten det, eller også har de misforstået loven, siger forsvareren.

Nægter rocker TV-interview
Det er Kriminalforsorgen, der efter rådslagning med anklagemyndigheden og politiet har besluttet at nægte Sandberg deltagelse i flere tv-interviews, men nu er Brian Sandberg gået rettens vej. Afslagende begrundes med hensynet til folks retsfølelse, og fordi folk kan føle sig krænkede over taletid til en hardcore kriminel, højtstående rockerfigur.

Til gengæld mener Sandberg, at det snart er hans tur til fortælle sin version. Det sker efter, at en række medier - blandt andet ekstrabladet.dk og Ekstra Bladet - har bragt en række artikler, hvor Sandberg omtales knapt så flatterende.

Flere års skriverier og spekulationer om Sandberg har sat sine spor.

- Der er skrevet hundredvis af artikler om mig, og jeg har ventet i to år på at forsvare mig mod alt det, der er blevet sagt om mig. Det er alle de personlige ting, jeg vil tale om, sagde Brian Sandberg i retten, da sagen begyndte for et par uger siden.

- Jeg har også en søn, og jeg vil godt tegne et andet billede af mig selv, lød Brian Sandbergs begrundelse for at få lov til at medvirke i interviewene.

Afventer ankesag
Han henviste til, at tv er et medie med stærk gennemslagskraft, og at det kan krænke befolkningens retsfølelse, hvis han får lov at medvirke i et interview.

I sensommeren 2011 blev han idømt 12 års fængsel for at have beordret et drabsforsøg i forbindelse med bandekrigen mellem HA og en række kriminelle indvandrergrupperinger. Sagen er anket til Østre Landsret.

Brian Sandberg siger, at han ikke ønsker at lade sig interviewe om den sag, han sidder fængslet i. Det er udelukkende de personlige aspekter ved at være i hans sko, som skal være interviewets tema.

Det er ifølge Sandbergs forsvarer både politiprogrammet Krimi5 samt TV2, der har anmodet den kontroversielle rocker og tidligere livvagt for Stein Bagger om et interview om hans person samt om forholdene i fængslet som indsat.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere