20-årig skyldig i sextvang mod småpiger

Dom over 20-årig mand fra Værløse: Kendt skyldig i 41 ud af 49 anklagepunkter om blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang mod småpiger - Men ny sag er allerede på vej

Kl. 12 faldt dommen over en 20-årig mand fra Værløse, der stod tiltalt for ikke mindre end i alt 49 anklagepunkter om ulovlig sextvang og blufærdighedskrænkelse af småpiger.

I 41 ud af 49 anklagepunkter, der blandt andet beskrev, hvordan han via trusler om at offentliggøre billeder af de afklædte 12-årige piger, tvang dem til forskellige former for cybersex, som han kunne se på sit videokamera, fandt domsmandsretten manden skyldig.

Skal måske i sexologisk behandling
I otte af forholdene blev han frikendt. De otte forhold omhandler i alt fire piger, der hver blev udsat for ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse, men som grundet sygdom og andet ikke dukkede op som vidner under retssagen. Af samme årsag fandt retten derfor ikke, at der var ført tilstrækkelig bevisførelse til at kunne dømme den 20-årige for disse forhold.

- Men i de andre 41 forhold lagde retten vægt på vidnernes troværdighed, de fremlagte billeder som han har taget, og det faktum, at pigerne ikke har givet samtykke til, at han måtte tage disse billeder, forklarede anklager Marianne Gjedde-Nielsen til ekstrabladet.dk efter dommens afsigelse.

Den 20-årige blev anholdt i september 2010 og flere af forholdene, han er blevet dømt for, går tilbage til 2006. Først blev han venner med pigerne på chatfora som bl.a. Arto. Dernæst fortsatte han chatten via messenger og bad dem om at tage tøjet af. Når pigerne sagde stop truede han dem til at fortsætte med at føre dildoer, gulerødder eller makeup-udstyr op i skeden eller anus, for ellers ville han offentliggøre billeder han havde taget af dem halvnøgne.

Dommen i dag omhandlede udelukkende skyldsspørgsmålet, hvorfor manden kunne forlade retten som en fri mand. Først når det såkaldte Visitationsudvalg har vurderet om han skal have sexologisk behandling eller ej, vil den endelige strafudmåling finde sted ved et nyt retsmøde.

Fængslet for nye forhold før påske
Noget tyder dog på, at det langt fra bliver sidste gang, at den 20-årige vil stå overfor en dommer. Under den verserende efterforskning og retssag mod ham har han ikke siddet varetægtsfængslet. Men så sent som tirsdag i sidste uge blev han anholdt og varetægtsfængslet. Denne gang for to helt nye forhold - stort set identisk til de sager, som anklageskriftet er omfattet af. Også disse to forhold - begået mod to nye 12-årige piger, handler om ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse. Sagerne er kommet frem, mens den verserende retssag mod ham har stået på.

I første omgang valgte byretten af varetægtsfængsle ham i fire uger, men den 20-årige kærede varetægtsfængslingen øjeblikkeligt. Landsretten omstødte således i formiddag varetægtsfængslingen, fordi man ikke fandt begrundet mistanke for at han ville påvirke vidner i den nye sag eller forsøge at gentage sin kriminelle 'metier'.

Den 20-årige kunne derfor forlade retssalen som en foreløbig fri mand.

Hvornår strafudmålingen i sagen om de 41 forhold, han netop er blevet kendt skyldig for, falder er pt uvist.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere