Politiet løslader bombe-mistænkt

Politiet i Odense har netop løsladt den 51-årige mand, der i går blev anholdt efter fundet af 3,4 kilo plastisk sprængstof

Politiet i Odense har netop løsladt den 51-årige mand, der i går blev anholdt efter fundet af 3,4 kilo plastisk sprængstof og et større antal detonatorer i et kælderrum i Vollsmose.

¬-Vi anholdt manden, fordi han tidligere har været lejer af kælderrummet, siger vicepolitiinspektør Albert Rasmussen til ekstrabladet.dk.

-Efter at have tjekket hans forklaring, kan vi ikke på nogen måde forbinde ham til sprængstoffet. Samtidig er sigtelsen for overtrædelse af våbenloven frafaldet.

-Hvis den pågældende mand ikke kender noget til sprængstoffet, hvor kommer det så fra?

-Ja, det er så det, vi skal have efterforsket.

Den 51-årige mand, der ifølge flere medier stammer fra Irak, blev anholdt på sin nye bopæl i Kolding i går kl. 13.12 og skulle efter reglerne senest være stillet for en dommer senest på samme tidspunkt i dag.

Materialet mod den 51-årige må have været særdeles tyndt, da politiet end ikke havde ulejliget sig med at booke et retslokale ved retten i Odense.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere