Knivoffer vil ikke tale med politiet

Politiet er på bar bund efter et knivstikkeri i Ørestaden i aftes, hvor 30-årig mand blev stukket ned

En 30-årig mand, der i aftes blev stukket ned, mens hans kæreste handlede i Netto i Ørestaden på Amager, vil ikke samarbejde med politiet.

Derfor er politiet ind til videre på bar bund i sagen. Motivet til knivstikkeriet er også ukendt.

- Den forurettede vil slet ikke tale med politiet, og så er det op ad bakke. Men vi håber, at vidner vil melde sig, siger vicepolitiinspektør Tommy Keil, Station Amager.

Politiet blev alarmeret kl. 21.34 til Netto på Rued Langgaardsvej 2a. En kvinde var gåët ind i Netto for at handle, mens hendes kæreste ventede i bilen udenfor.

- Da hun kommer ud af Netto, er kæresten ved at løbe efter et par mænd, der har overfaldet ham. Han er stukket i venstre arm med kniv og køres til Rigshospitalets traumecenter, siger Tommy Keil.

Ingen har set selve overfaldet og politiet har ingen signalementer endnu. - Der var tale om flere mænd, men vi ved ikke hvor mange, siger Tommy Keil.

Den 30-årige var ikke i livsfare.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere