Mulig eksplosion bag dødsbrand

Svensk politi har fundet en flaske flydende gas i den nedbrændte ødegård

Var det en gaseksplosion, der dræbte Malene Houdorf Madsen, Hans Vt Veer, deres to børn Nanna og Sarah, samt vennerne Mikkel Keiser-Nielsen og hans hustru Marie? (Privatfoto)
Var det en gaseksplosion, der dræbte Malene Houdorf Madsen, Hans Vt Veer, deres to børn Nanna og Sarah, samt vennerne Mikkel Keiser-Nielsen og hans hustru Marie? (Privatfoto)

Kriminalteknikere hos svensk politi arbejder fortsat på at klarlægge, hvorfor seks danskere, herunder to børn, natten til søndag omkom i en tragisk brand i en ødegård i Tidaholm, 150 kilometer nordøst for Göteborg.

Tidligere har politiet meldt ud, at årsagen måske skal findes i et glemt stearinlys eller i en alt for optændt kamin.

- Vi har fundet spor af stearinlys i huset, ligesom vi kan se, at der har været fyret hårdt op i kaminen, har Jeanette Arvidsson fra politiet i Falköping tidligere udtalt til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Der er ikke meget tilbage af den rød-hvide ødegård i Tidaholm. (Foto: Leif Gustafsson) 112 - 10. apr. 2012 - kl. 09:19 Årsag forbliver måske ukendt

Nu har et helt nyt spor imidlertidig vist sig i opklaringen af sagen, der kostede Malene Houdorf Madsen, Hans Vt Veer, deres døtre Nanna og Sarah samt det nygifte vennepar, Mikkel Keiser-Nielsen og hustruen Marie livet.

Fundet gasflaske
Svensk politi har tidligere forklaret, at der hverken var vandforsyning eller elektricitet i huset.

Politiet har imidlertid fundet en flaske LPG - en flaske, der ofte er fyldt med flydende gas.

- I og med, at der ikke var nogen elektricitet, og det var ti minusgrader udenfor, har de sandsynligvis haft flere varmekilder i gang, siger Dan-Ola Sanden, der er brandefterforsker i redningstjenesten i Falköping-Tidaholm til Expressen.se.

Til spørgsmålet om, hvorvidt gasflasken kan være årsag til branden lyder svaret:

- Det kan være alt fra et glemt stearinlys til noget helt andet. Meget kan starte en brand. Jeg er omhyggelig med ikke at spekulere på, hvad årsagen er, siger Dan-Ola Sanden.

Ifølge ekstrabladet.dks udsendte er politiets teknikere igen på ulykkessteder, måske for at se nærmere på det nye spor omkring fundet af en gasflaske.

Sikres mod brand
ekstrabladet.dk har tidligere tirsdag talt med Jørgen Mieritz, der er brandchef hos Falck. Han fortæller, at man for blot få hundrene kroner måske kunne have forhindrede den tragiske ulykke.

Læs også:

Årsagen til dødsbranden i en ødegård i Tidaholm i Sverige er endnu ukendt. (Foto: Tariq Mikkel Khan) 112 - 10. apr. 2012 - kl. 11:15 Dødsbrand: Enkelt at sikre sig mod røg og kulilte

Hvis der havde været en røg- og en gasalarm i ødegården, kunne de seks ofre måske have været nået ud af huset i tide.

- Vi ser desværre også sådanne ulykker herhjemme. Og det er synd, for få få hundrede kroner kan man nemlig sikre sig. Røgalarmer er ikke så dyre, siger han.

Jørgen Mieritz fortæller desuden, at man også kan få alarmer, der kan opspore gas- og kulilteudslip.

- Sådan én koster måske en 400-500 kroner, men den opfanger gasudslip og kulilte, som koster rigtig mange mennesker livet, slår han fast.

1 af 2 Sådan så huset ud før eksplosionen. Hyggeligt og idylisk. (Privatfoto)
2 af 2 Var det en gaseksplosion, der dræbte Malene Houdorf Madsen, Hans Vt Veer, deres to børn Nanna og Sarah, samt vennerne Mikkel Keiser-Nielsen og hans hustru Marie? (Privatfoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere