Mern-sagen: Kræver hård fængselsstraf til plejeforældre

Anklageren i Mern-sagen kræver fængsel til plejeforældrene fra Mern, som er tiltalt for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse mod i alt ni plejebørn

RETTEN I NYKØBING FALSTER: Anklager Michael Boolsen kræver ikke mindre end tre år og seks måneders fængsel til plejefaren i Mern-sagen og ikke under tre år til hustruen.

Det kom frem under anklagerens afsluttende procedure i dag i den langstrakte Mern-sag, hvor plejeforældrene fra Mern er tiltalt for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse mod i alt ni plejebørn.

Siden januar har plejebørnene rettet adskillige alvorlige anklager mod den 60-årige plejefar og hans 54-årige hustru.

Anklageren lagde vægt på de forskellige vidneforklaringer, som kommer fra børn, der har boet hos plejeforældrene i forskellige perioder og ikke har kendt hinanden.

Alligevel beskriver børnene forholdene som meget ens.

De beskriver blandt andet, hvordan der var mangel på mad og tøj og om frihedsberøvelser.

Plejefaren sad under retssagen med hovedet på skrå og kiggede ned i bordet.

Han lukkede øjnene flere gange.

Den 54-årige hustru rystede flere gange på hovedet under anklagerens procedure.

Se også: Mor og far har aldrig slået nogen <b>LÆS OGSÅ: Mor og far har aldrig slået nogen</b>

Vidt forskellige forklaringer
Anklageren lagde vægt på forklaringer fra børnene, som uafhængigt af hinanden, er meget ens.

En i dag 23-årig kvinde har fortalt om, hvordan hun og hendes bror tilbragte det meste af deres tid i Mern spærret inde på husets førstesal - nogle gange i op til tre dage uden mad.

Plejebørnenes forklaringer om hverdagen på den sydsjællandske gård står i skærende kontrast til plejefaren og hans hustrus.

- Vi har opdraget dem, som normale mennesker opdrager deres børn. Mor og far er der til at forklare ting og skælde ud, når der skal skældes ud, lød det fra plejefaren, da han sad i vidneskranken.

De tidligere plejeforældre, en 60-årig mand og hans 54-årige hustru, har tidligere påstået, at børnene har planlagt et komplot mod dem. Men den påstand skød anklager Michael Boolsen ned.

- De tiltalte har sandsynliggjort et komplot. Men jeg mindes ikke at have hørt en forklaring på, hvorfor børnene skulle stå bag et komplot. De tiltalte har ikke pligt til at tale sandt. Så det gør de nok heller ikke, sagde anklageren i retten og langede ud efter plejeforældrenes troværdighed.

Ud over fængselsstraffen vil anklagemyndigheden fratage de tiltalte retten til at have med børn og unge under 18 år.

Forvareren starter sin procedure klokken 12.15.

Dommen forventes at falde i næste uge

Ekstrabladet.dk følger sagen..

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere