Pengeautomat revet ud af tankanlæg

To mænd stjal mandag aften en pengeautomat på en tank i Rønnede

To mænd slap sent mandag aften afsted med en pengeautomat på et F24 tankanlæg på Ny Næstvedvej i Rønnede.

Klokken 23.45 spændte de to mænd kæder omkring automaten, og ved hjælp af en Nissan Patrol firehjulstrækker rev de pengeautomaten ud af tankanlægget.

De kørte efterfølgende væk med automaten i retning mod Køge.

Gerningsmændene beskrives som høje og brede af bygning.

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi hører gerne fra vidner på tlf. 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere