Langstrakt Mern-sag nærmer sig afgørelsen

Tirsdag er der procedure i Mern-sagen. Et ægtepar er anklaget for at have mishandlet ni plejebørn gennem 20 år

Et plejeforælder-par mishandlede i følge anklagerne plejebørn gennem flere år på denne gård. (Foto: Per Rasmussen)
Et plejeforælder-par mishandlede i følge anklagerne plejebørn gennem flere år på denne gård. (Foto: Per Rasmussen)

Sagen mod plejeforældrene fra Mern, der er tiltalt for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse mod i alt ni plejebørn, lakker mod enden.

Tirsdag procederer forsvaret og anklageren ved Retten i Nykøbing Falster.

Læs:

Igennem over 20 år skulle forældrene ifølge anklagerne have udsat i alt ni plejebørn for grove opdragelsesmetoder. (Foto: Adrian Joachim) 112 - 29. feb. 2012 - kl. 11:57 Plejesøn: Jeg blev stenet af min plejefar

Anklager Michael Boolsen melder sparsomt ud inden proceduren:

- Det er klart, at vi går efter domfældelse. Jeg har hele tiden sagt, at jeg mener, vi har de beviser, der skal til. Ellers havde vi ikke rejst sagen. Men så kan jeg ikke sige mere, siger han.

Plejeforældrenes forsvarere går efter frifindelse, men forsvarer Hanne Mogensen Ziebe mener, at pressens interesse for sagen har været et problem for de tiltalte.

- Det har gjort, at nogle af vidnerne er blevet påvirket inden deres vidneudsagn, siger hun.

Siden januar har plejebørnene rettet adskillige alvorlige anklager mod den 60-årige plejefar og hans 54-årige hustru.

En i dag 23-årig kvinde har fortalt om, hvordan hun og hendes bror tilbragte det meste af deres tid i Mern spærret inde på husets førstesal - nogle gange i op til tre dage uden mad.

Det tidligere plejebarn JS fortalte om en plejefar med et voldsomt temperament:

- Engang skulle B og jeg samle sten i en trillebør ude i gården, og så kom han (plejefaren, red.) og spurgte, hvor hans pung var. Det vidste vi ikke, og så tog han en tyk, sort ledning og piskede os på ballerne, sagde den 19-årige mand.

Samme JS fik sagen til at rulle, da han stak af fra hjemmet i 2009.

Plejebørnenes forklaringer om hverdagen på den sydsjællandske gård står i skærende kontrast til plejefaren og hans hustrus.

- Vi har opdraget dem, som normale mennesker opdrager deres børn. Mor og far er der til at forklare ting og skælde ud, når der skal skældes ud, lød det fra plejefaren, da han sad i vidneskranken.

Læs: Se også: Mor og far har aldrig slået nogen Mor og far har aldrig slået nogen

Vordingborg Kommune har som en direkte konsekvens af sagen skærpet tilsynene med kommunens plejefamilier.

Der ventes at falde dom i sagen 17. april.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere